- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:2 Kristians amt /
131

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18. LUNNER

131

41—43. Løken vestre, øvre og Løken. Udt. løi’lçen. —
Løchen 1667. 1723.Vi,Vi-

Se GN. 9. 10 ovfr.

44. Huser. Udt. huser. — Huuser Engeland 1723.Vi.

* H ti s a r f., Flt. af his n. (Indl. S. 57).

45. Braastad med Styrmandsjordet. Udt. Irrøssta. —
Brodt-stadt 1520. Brødstadt 1578. Brustad 1592. Brudstad 1595.
Brodstad 1604. Va.’ 1616. Bradstad 1667. Braastad 1723. Vi. —
Styr-mandsiorde 1723 (stod i Grans Matrikel, men laa allerede da under
Braastad).

* B r o d d s s t a ð i r, jfr. Vardal GN. 78. Se PnSt. S. 52.

46. Ulven. Udt. ulven. — Olffuenn (øde) 1578. Vlffuenn
1595. 1667. Ulfven med 2 Parter af Ulfvenmarehen 1723.

Se GN. 12. 13 ovfr.

47. Stumne. Udt. stommne. — Stompne 1520. Stumne 1578.
Stuffne 1595. Stuffnne 1604. Vi. Stumne 1616. Stumbne 1667.
1723.Vi.

* Stnfnar eller S t o fli a r, Flt. af s t u f n (s t o f n) m., Træstubbe
(Indl. S. 79). Som Gaardnavn ogsaa i Raade (Stomner) og tidligere i Hobøl
(i S tuf num RB. 122). Se Bd. I S. 325.

47,3. Knarud. Udt. knarú.

Navnet findes ogsaa i Gran, GN. 178, se der. Det kan komme af det
gamle Mandsnavn K n q r r, men er her mulig indkommet ved Opkaldelse.
Se PnSt. S. 162.

47, 5. Stokkødegaarden. Udt. stakkøgalen. — Stoche (øde)
1616.

Gaarden har altsaa, før den blev Ødegaard, bedet Stokke (Stokkar,
Flt. af stokkr m., hvorom se Indl. S. 79 og jfr. under GN. 22 ovfr.).

49. Morken. Udt. marka.

Af m o r k f., se Indl. S. 68.

49. 4. Brokerud. Udt. brokeru. — Brocherud 1723.Vi.

Iste Led er maaske som ved Brokhaugen (Vaaler GN. 21), brok, Buxe,
Buxeben. Dette Ord er anvendt i adskillige Stedsnavne, mest maaske usms.;
det findes brugt om Tjern, i hvis Form man har fundet Lighed med dette
Klædningsstykke, men ogsaa i andre Forbindelser, f. Ex. Brokfjeld i
Kviteseid, Brokland i Gjerstad, Brokenes i Valestrand (Bd. I S. 373). Omtrent
Vs Mil i Øst for Stedet her Andes et Tjern Broka; men dette ligger vel for
langt borte til at kunne have givet Anledning til Navnet; maaske denne er
at søge i Jordveiens oprindelige Form.

50. Lien. Udt. lia. — Lien 1667 (Rydningsplads). 1723. Vg.

* L i ð f., Li.

51. Opsal. Udt. oppsal. - Opsal 1604.Vi. 1667. 1723.Vi.

* Uppsalir, hvori sidste Led er Flt. af salr (Indl. S. 73). Betyder
vistnok her, ligesom ialfald oftest i de mange Tilfælde, hvori dette Navn
forekommer: liøitliggeude Gaard eller: den øvre Gaard.

51,2. Smedrud. Udt. smeru.

Vel af Appellativet smiðr, Smed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/4-2/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free