Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
KRISTIA.NS AMT
51.6. Koperud. Udt. koperu.
Maaske af et Tilnavn, dannet af Verbet k ó p a, glo, stirre. (S. B.).
52. Skjerven. Udt. sj&’rva. — Skierffuenn 1667
(Rydnings-plads). Sckierfven 1723.Vs.
Synes at være bestemt Form af et Hunkjønsord skerf, eller vel
hellere skerfr, dannet af s k a r f n., nøgen Fjeldgrund. Ordet haves ligesom
her i Ental i Geitaskerf i Strand (DN. V 162, 1349) og i Skjær i Lærdal
(Skerffue 1620); forekommer oftere som Gaardnavn i Flertalsformen Skerfa r.
Se Bd. IV, 1 S. 196, jfr. Bd. XIV S. 396.
54. Mørtveiten. Udt. mø rtveiten. — Morthuedt 1595. 1604. V*.
Muerthuedt 1616. Mourtvet 1723. Vi.
*Moðru|)veit, af Plantenavnet m a ð r a f. (galium boreale), nu Mora,
Maare, Maure, der i tidligere Tid meget brugtes til Farvning, hvorfor dens
Navn er kommet til at danne mange Stedsnavne baade i Norge og paa Island.
Jfr. Bd. I S. 141. Om 2det Led, f) v e i t, se Indl. S. 83.
54,9. Briskeby. Udt. bresskebý.
Af Brisk, Enertræet.
55. Hytten nordre. Udt. hytta. — til Hyttonne DN. VI 621,
1475. 623, 1476. Hyttenn 1595. 1604.74. 1616. 1667 (2 Gaarde).
Hytten 17 23. Vi.
Ordet Hytte er ikke opr. norsk, men laant fra Tydsk og tidligst vistnok
optaget i Betydning af Smeltehytte for Bergværker, hvilken Betydning det
vel ogsaa her maa have. Det er imidlertid tvivlsomt, om Anførselen fra
1475 og 1476 gjælder denne Gaard eller Hytten i Nittedalen, hvor det gamle
Hakedals Jernværk laa. Se Bd. II S. 291.
56. Hytten søndre. — Hytten øvre 1723.Vi.
57. Melaas. Udt. mælås. — Melloß 1578. Mellaas 1595.
Mellaass 1604. Vi. Mellaas 1616. Meelaas 1667. Melaas 1723.Vi.
* Meðaláss. Navnet synes ikke efter Stedforholdene at have været
Navn paa selve Aasen, betegnende denne som liggende mellem to andre.
Det kan kun have været Navn paa Gaarden, og Præpositionen m e Ö a 1 maa
i Sammensætningen være brugt paa lignende Maade som i meöaldalr i
den anden af de hos Fritzner anførte Betydninger, «den midterste Del af en
Dal». Gaarden ligger høit oppe paa en Aas, i en sadelformet Indsænkning i
dens Top, lidt oppe paa den nordligste af de to Forhøjninger; Betydningen
altsaa: midt oppe paa Aasen.
57,3. Mellerud. Udt. mæ’llru.
Vilde i gammel Form have lydt M e 8 a 1 r u Ö, Mellem-Rydningen.
57.7. Nordengen. Udt. nolænga.
57.8. Sagbakken. Udt. sagbakken.
58. Stubhytten. Udt. stübbhytta. — Hytta 1667
(Rydnings-plads). Hytten 1723.Vs.
Af Stubbe, Stubb m., Stubbe af et Træ.
59. Frøisli. Udt. frøtsli. - Froßliidt, Frosliidt 1520.
Frøß-liidt St. 169 b. 1578. 1595. 1604.Va. Frøsli 1667. Frøslie 1723.Va.
* F r ø y s 1 i ð, af Gudenavnet F r ø y r; maa opr. have tilhørt et
Tempel for denne Gud. Samme Navn er GN. 68 i N. Land, hvor ogsaa Navnene
Frøisland (GN. 32) og Frøsaaker (GN. 103) forekomme. Se Munch NGHS.
S. 209.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
