Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. GRAN
145
188. Haatveit. Udt. håttvett og -tveit. — Hathweth 1520.
Hoffthuedt 1578. Hogtuedt 1592. 1604. Vi. Hougthued 1616.
Houg-tveed 1667. Hougtvedt 1723. Vi-
* Há]jveit, af Adj. hár (hór), høi, og f veit (Indl. S. 88).
188.2. Sørsæteren. Udt. sø’sætra.
188.3. Myren. Udt. mý’ra.
189. Dal. Udt. clat. — Dall 1667 (Rydningsplads). Dahl
1723. Ve.
* Dalr m., Dalen.
190. Grinder. Udt. grtner. — Griner 1667 (Rydningsplads).
Grinner 1723.Vs.
* G r i n d i r, Flt. af grind f. (Indl. S. 52).
191. Maurtveit. Udt. maurtvett, -tveit {ogsaa hørt maut-). —
Muerthued 1616. Mortved 1667. Mourtvedt 1723. Vi.
* MoiSruJveit, ae Lunner GN. 54.
192. 193. Hvinden vestre og nordre. Udt. gvt en. — Hwinde
1520. Huinnenn 1578. Huinden 1592. 1595. Huindenn 1604. Vi, Vi.
Hvinden med Loffsvold (dette Underbrug blot til GN. 192) 1667.
Hvinden 1723. Vi, Vi.
StK. S. 91 fremaættes som en usikker Formodning, at den opr. Form
kunde være Hvinand i. Dette er et Elve- eller Fossenavn, egentlig Partic.
af hvina, hvine, suse. Gaarden, der ligger langt oppe paa en Høide,
strækker sig vistnok ned til en i Randsfjorden faldende liden Elv, nu kaldt
Tangen-elven, og i denne er der lidt østenfor GN. 193, 2 et lidet Fald, men dette synes at
være for ubetydeligt til nogensinde at kunne have baaret Navnet Hvinand i.
Derimod er der længere nede i Elven en betydeligere Fos, der kan have havt
dette Navn. Den ligger rigtignok ikke ved Hvindens Grund; men da de paa
denne Kant liggende Gaarde GN. 190 og 192, 3 vistnok ere af nyere
Oprindelse, kan Hvindens Jorder i sin Tid ogsaa her have strakt sig ned til Elven.
Om Overgang af h v- til gv- se Aasens Grammatik (2. Opl.) 8. 111. I en
Notits har O. R. antaget, at Navnet er en Sammensætning med v i n.
192,3. Aaserud. Udt. aserú.
* Ásuruð, af Kvindenavnet Asa. Se PnSt. S. 15.
193,2. Kvernstua. Udt. hvæ nnstüa.
194. Moger, Udt. mo ger. — Mouger 1667. 1723. Vi.
* Mo ar, Flt. af mór m. (Indl. S. 67); g er her indskudt efter lang
Vokal, ligesom ofte i Telemarken og Numedal i Entalsformen Mogen af samme
Ord. Se StK. S. 57.
195. Jonsrud. Udt. jonnsrú. — Jonsrud 1667. 1723.Vi.
196. Steinsrud. Udt. stei’nsrú. — Stiennsrud 1592.
Steens-rudt St. 167 b. Stensrud 1604.Vi. 1667. Steensrud 1723.Vi.
* Steinsrnä, af Mandsnavnet S t e i n n, eller maaske af et andet,
med Stein- begyndende Mandsnavn. Se PnSt. S. 234.
197. ßua. Udt. rua. — Ruden 1667. Ruuden 1723.Vi.
* R u ð i n, Flt. i bestemt Form af r u 8 n., Rydning.
Rygh. Gaardnavne IV, 2.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
