Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
KRISTIA.NS AMT
254. Lunden. Udt. lunna. — Lynden DN. V 624, 1468.
Lunden 1667. 1723.7*.
* Lnndrini, bestemt Form af 1 u n d r m. (Indl. S. 66).
Udtaleformen er Dativ.
255. Gullen. Udt. gulen. — a Gullini DN. III 156, 1333.
a Gullini DN. III 359, 1388. a Gullene DN. V 624, 1468. Guldenn
1520. Gullenn 1578. 1592. 1595. 1604.Vi- Gulden med Nygaard og
Melom 1667. Gulden 1723. Vi-
Gni lin. Se Jevnaker GN. 122.
256. Yennolum. Udt. vænnoldmm. — Vinholær, Vinholum
(Dat.) DN. VI 342, 1378. Wenoll 1520. Vnardh 1578. Venulff 1592.
Wennull 1595. Wenulff 1604.Vi. Wennorum 1616. Windorm med
Hougen 1667. Windorm 1723.Vi.
Yin hól ar, Flt., sms. af ho 11 m. (Indl. S. 56) og vin f. (Indl.
S. 85), jfr. det oftere brugte V i n á s s, nu alm. Venaas. Samme Navn haves
vistnok i Gaardnavnet Vindhol, GN. 167 i Vang Hdm. Ogsaa Navnet her har
været alm. skrevet med -nd-: Vindorum. Se Bd. III S. 97. Ldsbl. 407.
256.2. Slaathagen. Udt. slatthägän.
256.3. Haugen-Ødegaarden. Kaldes hau’gen. — Hougen
Underbrug 1667, se ovfr.
256,5. Goddokken. Udt. go" dokka.
Se GN. 153, 7 ovfr.
256,7. Haugerud. Udt. haugerú.
257. Linstad. Udt. linnsta. — Lemmestadt 1578. Linnestad
1595. 1616. Lindstad med Styrmandsiorde [i Lunner] og Henungen
1667. Lindstad 1723.72.
* Linas taðir (Lina?) eller L i n u s t a ð i r (L i n u- ?). Se Lunner
GN. 107.
258. Læren. Udt. læren. — i Ledrj RB. 308? i Ledreno
RB. 34? Leren OE. 118. Leirenn St. 169 b. Lerenn St. 170 b.
Lørenn 1578. Lerren 1592. Lerrenn 1604.Vs- 1616. Læren med
Suendbøllrud [i Lunner] 1667. Læren 1723.72.
Navnet er under Tvivl opført af O. R. i en ældre, skreven Fortegnelse
over Navne sms. med vin, med den Bemærkning: «Hører maaske ikke hid,
da der kan være Sandsynlighed for, at det er denne Gaard, som RB. 34
kaldes i Ledreno, RB. 308 i Ledrj.» Hvis dette er rigtigt, maa
Navnet være opstaaet af Formen i RB. 34, Dat. i best. Form, som det
synes af det alm. Subst. 1 e ð r n., Skind. Hvis ikke disse Former havde
været, kunde man have antaget Navnet for et opr. * L e ð r i n ligesom Leire
i Hjørundfjord og Løre i Horg (se K. Rygh Bd. XIV S. 259). At antage
i Ledreno RB. 34 for en Skrivfeil for i Ledrini gaar ikke an, da
man ved Siden af den bestemte har den ubestemte Form i Led ri (RB.
308). Om Anledningen til Brugen af leör som Stedsnavn kan jeg intet
sikkert sige; maaske tør man med K. Rygh tænke paa en lignende Brug af
h ú ð (Bd. I S. 35), idet Jordveien kunde være sammenlignet med et udbredt
Skind.
258.4. Torgersrud. Udt. tø"rrjersru.
259. Gislelberg. Udt. ji"ssléb&r. — i Gæitlaberghi DN. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
