Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. GRAN
153
111, 1316. Gieisliibergh (østre og vestre) DN. III 156, 1333.
Geislo-berg RB. 308. Geitlaberg RB. 285. Gissebierg 1520. Gislebergh
St. 167. Gisleberrig 1578. 1595. Gesleberg 1604. Vi. Gisleberrig
med Hoffsmarchen og Liecher [det sidste i Lunner] 1667. Giesleberg
med Hofsmarchen 1723.Vi.
O. R. antager PnSt. S. 90, at Navnet er sms. med Elvenavnet Geis la
(vel af g ei s 1 i m , Straale, i Ordets formentlig opr. Betydning: Stav, jfr.
Elvenavne som Stavaaen, Stokkaaen, Stangaaen); opr. Form altsaa * Geisluberg.
Da de gamle Former med -t 1- dog neppe tør antages at kunne komme af en
opr. Form med -s 1- (jfr. 0. Toten GN. 206), medens -si- kan kave udviklet
sig af -ti- (jfr. t. Ex. Udtalen ved Lunner GN. 27. 28), synes det rimeligere
med Fritzner (se Fritzner under g e i t i 11) og S. B. at tage Geitlaberg
for den opr. Form. Dette Navn maa være sms. med g e i t i 11 m., haard
Knude eller Kjertel i Sten af en blødere Masse. Ved nærmere Undersøgelse
har jeg fundet en Forekomst af Rhombeporfyr ved Stedet, hvorved
sidst-anførte Forklarings Rigtighed tør ansees bevist.
260. 261. Morstad østre og vestre. Udt. m&rrsta. —
aMorex-stadum DN. III 156, 1333. af Morigstadom AB. 102. Morstadt,
Mordstad 1520. Morstad OE. 118. Morrestad St. 166. Morestadt
HC. Morstadt 1578. 1592. 1595. Morstad 1604.’/i,Vi. 1667 (GN. 260
med Kolchind, GN. 261 med Liecher [i Lunner], Løchen og Lindstad).
Morstad 1723.Vi,Vi.
Hvis Formen fra 1333 er rigtig, skulde Navnet opr. have lydt M ó r e k
s-s t a ö i r og komme af et Mandsnavn Móiekr. Men da dette ikke ellers
kjendes, er Oprindelsen sandsynligvis en anden. Gaarden ligger ved en Bæk,
der kan have havt et Navn, som endnu er bevaret i Børseskognen i Formen
Mora, (med tostavelses Betoning og maaske dannet af et Ord, der nu haves
i Formen Mor f, Skogholt, se Aasen og Ross); i en Sammensætning med
dette Elvenavn kan k eller g være indskudt foran s, ligesom f. Ex. i
Hoprekstaðir (nu Hopperstad) i Vik i Sogn, hvis rette Form er H o
p-rustaðir, efter Elven Hopra (jfr. Bd. II S. 206). Se PnSt, S. 182.
260, 3. Kolkinn. Udt. tølltønn. — Kolchind Underbrug 1667,
se ovfr.
* Kaldakinn, den kolde Fjeldside, af kinn f. Se Indl. S. 60.
Navnet forekommer desuden i 0. Eker, i Hole, i Andebu (Koldukinn
DN. VIII 258, 1381), i Stokke (i Kaldukin RB. 60. 186) og i Gjerpen.
261,3. Finstad. Udt. ftnnsta.
Vist nyere Navn af Mandsnavnet Finn; se PnSt. S. 70.
262. Hov. Udt. hav. — Hoff 1520. 1592. 1604.Vi- 1667.
1723.Vi.
* Hof n., Templet.
262.3. Tassenden. Udt. vassænn’.
Ligger ved den sydlige Spids af Søen Jaren.
262.4. Hovsltroen. Udt. haffsbrúa.
Udtalen har f for v paa Grund af det følgende s.
263. Skiaker. Se GN. 163.
263,2. Sandodegaarden. Udt. sænnøgalen.
264. Hovsmarken. Udt. ha ffsmarlca. — Hoffsmarken St. 170.
Senere anført som Underbrug til forskjellige Gaarde.
Efter GN. 262.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
