Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
166
KRISTIA.NS AMT
55, 4. Kleven. Udt. kļeíva.
56. 57. 58. Øvre-Nes søndre, mellem og vestre. Udt. næs (øvernæs, nérnæs). a Nese (vestre østeste Part øvre) DN.I V 328, 1361. Nes sokn DN. IV 356, 1367. Neess s. DN. IV 368, 1369. i Næse RB. 308. Næss k. JN. 17. Ness 1578. 1604.1/1,1/1,1/1,½,½. Ness, Neess 1667 (til GN. 57 laa Raasechren og Henung, til 58 Maaseberg og Kalschin, til 59 Baarud og Liunis, til 60 Westre Julj). Næss 1723.1/1,1/1,1/1,½,½ (de sidste GN. 56 og 57). Nes n., et Nes ved Røikenviken. Gaarden er Kirkested.
56, 1. Bakken. Kaldes næsbakken.
56. 3. Storløkken. Udt. stórlylykkja.
56, 4. Skykjuaasen. Udt. sjýkúåsen.
Af Skykju, Sideform til Skytja f., Tilbygning i en Lade, smalt Rum paa Siden af Huset (se Aasen under Skytja), af Ross anført ogsaa med Betydningen: usselt lidet Hus. Bruget er et Skovstykke paa Aasen af dette Navn, der ligger paa Vestsiden af Randsfjorden.
58, 2. Buksrud. Udt. búkksrú.
Ved adskillige af de med Buks- begyndende Stedsnavne kan man tænke paa bukkr, Buk, brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 9), eller paa bugr m., Bøining (særlig brugt i Betydningerne: «Vik» og «Elvebøining»); se Indl. S. 46, PnSt. S. 31. Her ligger sikkert bukkr til Grund for Navnet. Stedet ligger paa Vestsiden af Randsfjorden.
58, 5. Moseberget. Udt. måsebærje. — Se under GN. 56.
58, 6. Torsæteren. Udt. tóļsætra.
59. 60. Nes østre og vestre.
61. Røiken. Udt. røikjen. — Rækensvik (var. Rγkinsvik)
Fagrsk. 2. Rγkinvic Fornm. s. X 377. Landn. 326. a Røøkena
DN. IX 180, 1381. paa Rogene 1520. Røgene DN. XII 827, 1561.
Rγgenn St. 169. Røckenn St. 170. Rogen 1578. Røchenn 1595.
Røckenn 1604.1/1. Røchen 1667. 1723.1/1.
O. R. har i en haandskreven Notits efter den nuværende Udtale antaget
den rette gamle Form at være Røykin, der maa være en Sammensætning
med vin. Han har i en anden Notits under Tvivl antaget lste Led at være
reik f., i Betydning: Agerfure (Grænsefure mellem Agre). Rimeligere er
det vel, at lste Led er raukr (hraukr) m., kegleformet Stabel eller
Dynge (f. Ex. om Torv, se Fritzner under Ordet). Der findes paa Gaarden
flere isolerede større Hauger eller mindre Høider, hvoraf især en er
fremtrædende; maaske sigter lste Led dertil. Paa Shetlandsøerne haves dette
Ord som Stedsnavn: de Røkek (Aarbøger f. nord. Oldkynd. 1901 S. 182).
Naar ingen af de bevarede Former har Diftong i lste Stavelse, tror S. B., at
dette kan have sin Grund i, at øy er blevet forkortet til ø eller γ i
Sammensætning med vik (se Rækensvik osv. under de anførte Former ovenfor) som
Følge af, at Hovedtonen kan have flyttet sig til sidste Sammensætningsled
vik, og at enkelt Vokal fra Sammensætningen kan have trængt sig ind i
Gaardnavnet ogsaa udenfor Sammensætning. Forresten kan denne Svækkelse
af Diftongen ogsaa sammenlignes med, at Løken i Ringsaker (GN. 136. 137),
opr. Løykin, allerede i 1348 findes skr. a Lækine (DN. III 217). Naar
Navnet i de islandske Sagaer skrives med R -, og ikke, som man kunde
vente, med Hr-, maa dette komme af, at Skriverne have skrevet efter den
norske Udtale, i hvilken h- paa den Tid var faldt bort foran r. Samme Navn som dette er Herredsnavnet Røken i Buskerud Amt, udt. Røiken med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
