Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
KRISTIA.NS AMT
149,3. Knotterud. Udt. Tcnatterü.
Første Led er vel Knott n., et Slags Myg; se Aasen og Ross under
Ordet.
150. Alm. Se GN. 140; kaldes alm. ma’jórs-œlm.
151. 152. Stadstad vestre og ostre. Udt. sta sta. — a
Stadha-stadhum DN. XI 136, 1431. Stadstadt 1520. Staffstadt 1578.
Stad-stadt 1595. Stadestad 1604.Vi,1/«. Stastad 1616. 1667 (2 Gaarde,
GN. 152 med Presthauge og Moen). Stadstad 1723 (GN. 151 Vs,
GN. 152 Vi).
Staðastaðir. Sikkert enestaaende Navn. 1ste Led er maaske
s t a 8 i m., Folkesprogets Stade, Lag, Stabel, sammenpakket Masse, saasom
af Hø eller Korn i en Lade. Ordet maatte vel da tænkes at sigte til noget
eiendommeligt i Situationen, jfr. under Røiken, GN. 61 ovfr.
151,2. Skulterud-Ødegaarden. Udt. sJcullterü-øgalen.
Ross anfører fra Voss Ordet Skult m., lav, bar og rund Bjergknold,
rundagtig mager, stenig eller sandig, Forhøining i Ager eller Eng.
153. 154. Boisiim nordre og sondre. Udt. røisömm. — a
Rceydisæimi DN. I 379, 1389. Røssinn 1520. Røsum 1578. Røßum
1592. Røssum 1604.Vi,l/i. Røßumb 1667. Røsum 1723.Vi,Vi.
RøyÖiseimr. Navnet Andes ogsaa i N. Fron (GN. 137, i
Ræidæs-æimæ DN. V 265, 1394. i Ræyöesæme DN. IX 248, 1434, nu i Formen
Røssem). Samme Forled bar man vistnok i Røsæk i Rakkestad (GN. 218;
i Røydesæik RB. 159). Se Bd. I S. 121. IV, 1 S. 113, hvor dog O. R.
ingen Forklaring har vidst at give af 1ste Led. S. B. antager, at Røy ð
is-kan være opstaaet af Røy ri s- ved Dissimilation (Indl. S. 21), jfr. under
Lunner GN. 15—17, og at dette hører sammen med r øyr r m., Rør, Siv.
Røy ris kan være Gen. af et * R øyr i n. (egentlig Sted, hvor der voxer
Siv; om saadanne Intetkjønsord paa -i se Indl. S. 31) eller maaske af et
* R ø y r i r m.; begge Ord kunne have været Navn paa et Tjern ved Gaardene,
i hvilket der nu Andes forskjellige Arter Siv. Af røyrr, Siv, kan man
ogsaa tænke sig aAedet de Bd. III S. 336. XIV S. 199 omtalte Elvenavne
Røa og Røia; de have vistnok nu Tostavelsestone, men man kan af den ældre
Form for Gaardnavnet Røen i Nedre Stjørdalen (af Røy dr ene AB. 39),
der utvivlsomt indeholder et Elvenavn, slutte, at dette Elvenavn ialfald der
har været et stærkt bøiet Hunkjønsord med Gen. Røy 8 ar, hvor ð kan være
fremkommen ved Dissimilation af r, og dette ö kan ogsaa være indtrængt i
Nom. (R ø y 8 r). K. Rygh antager derimod Elvenavnet for at være det samme
som Fiskenavnet røyör f., Rør eller Røi (Bd. XIV S. 199).
153, 6. Koven. Udt. Ica van.
Kove m., Kammer, lidet Værelse; ogsaa: lidet Skur (Koss).
153,7. (ioddokken. Udt. go’daklca.
Af dokk f., Fordybning (Indl. S. 48).
154, 2. Mattisrud. Udt. mattísrú.
155, Hvamstad. Udt. vammsta. — Vamestad 1595.
Wame-stad 1604.Vi. Vamestad 1616. Hvambstad med Hoffsmarch 1667.
Hvamstad med Poulsetter 1723.Vi-
Navnet kan neppe have noget med h v amm r m., kort Dal eller
Sænkning, at gjøre. Det er maaske opr. * V a m b a r s t a 8 i r, hvor 1ste Led da
maa være Gen. af vomb f., Vom. Vqmb forekommer ellers som Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
