Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SØNDRE LAND
181
Bd. II S. 28 antages det som en Mulighed, at dette Navn er det samme
som Sigton (udt. Sé’kktón) i Kraakstad, GN. 6, der i MA. skrives S i
g-t ú n i r. Det sidste Navn er sikkert det samme som det bekjendte Sigtuna i
Upland. Navnet forekommer ogsaa paa et Par andre Steder i Sverige, men
ikke ellers i Norge, og det tør være sandsynligt, at alle de andre Steder af
dette Navn ere opkaldte efter det uplandske, der maa have været vidtom
bekjendt i den senere Del af den hedenske Tid. Iste Led i S i g t vi n i r er
formodentlig af samme Oprindelse som Sig- i mange dermed begyndende
Personnavne (Sigurör, Sigríðr osv.); det forklares i disse af s i g r,
Seier, som betegnende Seier, Lykke. 2det Led er t ú n n., der i Flt. som
vanlig er gaaet over til Hunkjønsord (Indl. S. 11 f.).
9. No rd ra iik. Udt. nølärålc (ogsaa hørt nøtrak). — Nøragger
1592. 1604.Vi. Nørdrog 1669. Nordrog 1723. Vs.
’Norðrakr, sms. med a k r (Indl. S. 41).
9,2. Rundtoin. Udt. runntdmm.
Ikke sjeldent Navn paa Smaajorder af nyere Oprindelse paa Østlandet;
uvist, hvorledes det skal forstaaes. Se Bd. IV, 1 S. 16.
10. Ersrud. Udt. ersrü. — Ersrud 1669. 1723.Vi-
»Eiriksruð, se V. Toten GN. 54. PnSt. S. 62.
10.2. Sig elierud. Udt. sjéllerü.
Navnet findes oftere paa Østlandet, men kun eet Sted (Frogu GN. 34,
Bd. II S. 77) i Form fra MA., Skialdarrud, af Fjordnavnet S k j á 1 d r.
Her maa dog Oprindelsen være en anden; man kan tænke paa Plantenavnet
Skjella, Skjellegras (cucnbalus eller rhinanthus), som ikke er bevaret i
Oldnorsk, men der maa have havt Formen s k e 11 a. Se Bd. IV, 1 S. 218.
10.3. Sten. Udt. sten (!).
Vist nyt, lavet Navn. (NG. Mscr.).
11. Rødnes. Udt. rønnes. — Rotteneß St. 160 b. Rødtnes
1592. Rudnnes 1604.Vs- Rødtnes med Ørne 1669. Rødnes 1723.Vi.
Ifølge de ældste Former synes Ordet intet at have med Adj. rød at
gjøre, men Udtalens -nn- at være opstaaet af -tn- ved Assimilation. Se Bd.
I S. 165. Første Led kunde maaske være Folkesprogets Rott m., Snude,
Tryne paa Svin (Aasen). Nedenfor Gaarden ligger et fladt og bredt Nes.
S. B. mener, at Navnet ligesom Rottem, GN. 154 i Vaage, og andre Bd. IV, 1
S. 81 nævnte Navne mulig kan være dannede af rjóta (hrjóta), styrte,
falde, og sigte til Skred eller Fare for Skred paa Stedet.
12. Steinsrud. Udt. stei’nsrú. — Steenßrud 1592. Stennsrud
1604. Vs. Steensrud 1669. 1723. Vs.
*Steinsruö, af Mandsnavnet S t e i n n eller et med Stein-
begyndende Navn. Se PnSt, S. 234.
12, 1. Steiiisborg. Udt. stei’nsbørr.
Vel dannet efter Gaardens Navn.
13. Præstegaarden. Kaldes flubbér. — Flughubærghs s. DN.
IX 122, 1330. Flughuberg DN. II 182, 1337. 551, 1438. a
Flughu-berghi DN. III 168,’ 1337. Flughubærghs k. DN. I 286, 1360. 315.
317, 1371. Fluguberghs s. DN. IX 165, 1361. Flughuberghs s. DN.
III 282, 1368. 385, 1394. Flughubærks s. DN. V 206, 1374.
Fluguberghs k. DN. I 498, 1424. Flughubergh DN. III 487, 1425. 725,
1496. Floghuberg DN. III 530, 1437. a Flugherghie (!) DN. XV 73,
1458. Fflwghebergh DN. IV 791, 1519. Floberrigh DN. VIII 565,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
