Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
KRISTIA.NS AMT
1527. 1723 nævnes som Underbrug Klokkergaarden Harkenæs og
Hage (begge ogsaa nævnte 1669 særskilt, Hareknes og Hage, det sidste
beboet af Kapellanen). 1723 nævnes som Engesletter under Gaarden:
Byen, Rognschaln og Furuflaten.
Fluguberg. Antages Bd. IV, 1 S. 147 at være sms. med fluga f.,
Fine, der paa fl. St. synes at have været brugt som Elvenavn, hvormed kan
sammenlignes den ikke sjeldne Brug af Insektnavnet humla som saadant.
Da det gaar temmelig bråt ned mod Randsfjorden her, kunde man dog
tænke, at Fluga var et Elvenavn, dannet af flug n., bråt Fjeldside, paa
samme Maade som det Bd. I S. 281 o. fl. St. nævnte Elvenavn Kinna af
kinn f., bråt Fjeldside. S. B. nævner ogsaa Muligheden af, at Flug
u-b e r g kunde staa for Flu gaber g, ligesom mánudagr findes for
mánadagr, Mandag; fl u gab j arg anføres af Fritzner med samme
Betydning som det usms. flug n., bråt Fjeldside. — Kirken blev ifølge
Kraft, 2. Udg., II S. 78 opført i 1690 paa ny Tomt.
13,2. Byuin øvre. Udt. bý’ómm.
Alm. skr. Byerne. — Byum synes at være Dativ Flt. af Gaardnavnet
By (opr. Býr, se Indl. S. 47 under bær), altsaa: Gaarde med Navnet By.
Ligger mellem Nerby, GN. 28. 29, og Øverby, GN. 31 ; maaske kan
sidstnævnte Gaard engang have været indbefattet under «Byerne», der da nærmest
bliver at betragte som et Grændenavn i Modsætning til GN. 28 29.
13, 3. Harkenes. Udt. Karkencés, — Nævnt 1723, se ovfr.
Ligger lidt nord for GN. 10 ved en liden Bæk og antages i Saml. af
Elv. at have Navn efter denne. Navne, som kunne sammenstilles med dette,
ere Harkerud i Urskog, Harka vand paa Voss og Elven Horka i Skage Sogn
i Overhallen. Elvenavne af Stammen hark- kunne forklares enten af
hark n., Støi, Uro, eller mulig af harðr, haard. Se Bd. II S. 173.
13. 7. Haga. — Nævnt 1723, se ovfr.
14. Sedal søndre. Udt. se ådal. — i mykkle Sedale DN. III
546, 1439. Sedall 1520. St. 160 b. Sijdall 1578. Sedall 1592.
1604.Vs- Seedal, Sedal 1669. Sædahl 1723.Va (vel GN. 19) og
Vl/A.
Navnet kan neppe sikkert forklares. I Lighed med Sjødal, GN. 37 i
Nesodden, af sj ór, Sø (der om Gjersjøen, se Bd. II S. 93), kunde man her
tænke paa S æ d a 1 r, af Sideformen s æ r, der da maatte være brugt om
Randsfjorden. — Jfr. GN. 18 og 19, 2.
15. Sveen. Udt. svea. — Sveen 1669 (da under Sedal).
1723.Vs.
Se Biri GN. 66.
16. Kjelberget. Udt. Jcßüberja, Dat. -jen (!). — Kieldberig 1669.
Kieldberrig 1723.7a.
Kan være Kelduberg, Kildeberget; jfr. Kjelberg, Aas GN. 44,2,
Bd. II S. 58.
16,2. Andersstuen. Udt. dtmersstügüa.
17. Øst,rydningen. Udt. ø"sstrønningen. — Øster Roedningen
1669 (da under Sedal). Østre Rødningen eller Sedal 1723 (for under
Sedal).
18. Nøkle-Sedal. Navnet bruges ei mere. — Jfr. det ved GN.
14 anførte Brev DN. III 546.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
