Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SØNDRE LAND
187
give Anledning til Brugen af Ordet nór, der med Sikkerhed alene kjendes i
Betydning af Indsnevring af Yandsamling eller Vandløb (se Indl. S. 69). Jfr.
Bd. II S. 248.
39.2. Gabrielstuen. Udt. gdbriélstügüa.
40. Bjørnerud. Udt. bjønnerü. — a Biernerrudi DN. XIII
32, 1386 (bevaret i Gjenpart fra 1657). Biørnerudt St. 159 b.
Biørnerud 1592. 1604.74. 1669. 1723.74.
* Bjarnarruð, af Mandsnavnet Björn. Findes ikke anført i PnSt.
41. Nerlaus. Udt. ne laus. ’— Nerløs 1520. Nillos 1578.
Nellaaß 1592. Nelaas 1595. 1604. Vi. Nerløs 1669. Nærlos 1723.Vi.
Ligger ved Udløbet af en Elv, der i sit nedre Løb kaldes Minneelven
(efter GN. 42) og længer oppe Lauselven. En Grænd længere oppe,
bestaaende af Øistad, Hasval o. fl., skal benævnes «Lausgaardene» ; maaske Gaarden
her har sit Forled som Modsætning til disse. Man kunde ogsaa tænke sig,
at Gaarden engang har været betegnet som liggende at neðri Lausu,
ved den nedre Del af Lauselven.
41, 2. Kverum. Udt. leve romm. — Kvear eller Kverum, før
under Klauvstad, brugt under Land Præstegaard, men tilhørende Vardal
Præstebord 1723.
Den først anførte Form fra 1723 har Udseende af at være Flt. af k vi f.,
Fold, Indhegning for Kvæg. Hvis dette var rigtigt, kunde Kverum være opr.
* K v i a r e i m r, en Sammensætning af h e i m r med Gen. af kvi. Denne
Forklaring er dog lidet trolig, da Navnet neppe er saa gammelt, at det kan
være en Sammensætning med heim r. Kvear, GN. 127 i Flesberg, er opført
under Tvivl i Saml. af Elv., og man kunde ville give Kvear her samme
Forklaring, da Stedet ligger ved en Bæk; men dette giver ingen Forklaring af
Formen Kverum. Denne kan være Dat. af K v e r a r, og S. B. antager som
en Mulighed, at Kvear kan være opstaaet ved Dissimilation af K v e r a r,
der da kunde være et Elvenavn brugt i Flt. som Gaardnavn; om et saadant
Elvenavns opr. Form kan dog intet sikkert siges.
42. Fredriksminde. Kaldes mVnne.
42. 3. Mo. Udt. mo. — Mow 1604.74. Moe 1669. 1723.74.
* Mór m., se Indl. S. 69.
43. Ske. Udt. sje. — i Skæide DN. I 477, 1419. i Skede,
Skæide DN. II 554, 1439. Skede 1520. Skeedt St. 159 b. Skee
1578. 1592. Skie 1604. x/i. Skee 1669. Sckee 1723.Vi.
S k e i ð n., se Indl. S. 75. Hvad der her har givet Anledning til
Navnet, er uvist. Formen Ske Andes ogsaa paa et andet Sted (i Romedal)
som Gaardnavn, svarende til gammelt S k e i ð. Se Bd. III S. 135.
4.3,2. Gønnersveen. Udt. gønnersvéa.
Af Kvindenavnet Gunvor (det gamle Gunnvor), der tildels Andes i
Formerne Gønnør, Gønner (Aasens Navnebog S. 19).
43.3. Sveum. Udt. sveómm.
Se Biri GN. 135, 6.
43.4. Framstad. Udt. frcémmsta.
Jfr. Gran GN. 273. Her dog antagelig Navn af nyere Oprindelse. Se
PnSt. S. 74.
44. Rud. Udt. rú. — Rud 1669. Ruud 1723.Vi.
* R u ð n., Rydningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
