Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SØNDRE LAND
191
uslaaet Eng. Som undertiden ellers er o blevet til a foran 1 med flg.
Konsonant, jfr. Bjøralt i Lunner (GN. 94. 95) af opr. Bjor hol tar (StK. S. 26),
og mulig Halmstad i Rygge (GN. 56, 2) af opr. *Holmsstaðir (Bd. I
S. 345).
68,3. Sørjordet. Udt. sö’jóle.
70—72. Øksne nordre, mellem og søndre. Udt. yklcsne. —
Øxenn St. 160 b. Øxne 1592. Øxnne 1604.74,7*,V*– Øxne 1669.
1723 (N. og S. Øksne 74,74, M. Øksne Vs).
* Y x n a f.; Navnets Udlyd kan dog ikke bestemmes sikkert, da
tilstrækkelig gamle Former mangle. Der gives mange Stedsnavne, som stamme
fra u x i m., Oxe; ved nogle ligger ligefrem Dyrenavnet til Grund, ved andre
et sandsynlig deraf dannet Elvenavn Y x n eller Y x n a. Her gaar en liden
Elv ud i Randsfjorden. Dette Elvenavn bruges nu maaske kun paa et eneste
Sted, om den Tverelv til Glommen, hvorefter Øxna Jernbanestation har faaet
Navn (Udtalen opgivet dels med Enstavelses-, dels med Tostavelsestone); men
det har været brugt paa mange Steder, som deraf dannede Gaardnavne vise.
Se nærmere herom Bd. II S. 411. Dette Elvenavns Forklaring af uxi (hvis
Stamme opr. har endt paa n, jfr. Flt. yxn m. eller n., Oxer), er
sandsynligere end en anden Formodning, der har været fremsat, at Y x n er et
Substantiv dannet af Verbet v a x a, at voxe, formedelst stærkt tiltagende
Vandmængde i Flomtiden.
73. 74. Sand nordre og søndre. Udt. saipi. — Sand 1520.
Sannd St. 160 b. 1578. 1592. Sand 1604. Tt- 1669." 1723.Va,V*.
* S and r rn., Sanden (Indl. S. 73).
75. Enger. Udt. fånger. — Enger 1669 (Rydningsplads).
1723.7s.
* Engj ar, Flt. af eng f. (Indl. S. 49).
76. Grime. Udt. grime. — Grimme 1592. Grime 1595.
Grimme 1604.74. Grinnj 1669. Grime 1723.V4.
* Grima; synes efter flere Gaardnavne at kunne have været Elvenavn,
men er maaske ikke bevaret som saadant til vor Tid. Her er en Bæk ved
Gaarden. Se Bd. IV, 1 S. 187.
77. Hollingdalen. Udt. hallingdalen. — Hallingdahlen 1669
(da skyldsat). Hollingdalen 1723.Vs-
Opført i Saml. af Elv. med den Bemærkning, at der ved Stedet gaar en
Bæk ned til Randsfjorden. Dennes Navn kan være dannet af et til oldn.
ho 11 f. svarende Holl: Helding, Li, t. Ex. i Bjørkhollen og Hollkjølen, GN.
13* og 43,3 i Tryssil (Bd. III S. 331. 336). Dette Elvenavn maa dog være
forholdsvis nyt; det kau ikke være dannet direkte af det gamle hol], da det
isaafald maatte have havt Formen Helling. Det kan ellers sidastilles med
Bretninga, af bratt r, bråt. Bækken her gaar udover en stærk Skraaning.
78. Brenna. Udt. brcéima, Dat. bræn,. —■ Brennen 1669
(Rydningsplads). Brender 1723. Vs.
Se 0. Toten, GN. 53,6.
78,2. Engen. Kaldes brænßicenga.
79. Esprum. Udt. æssprómm. — Esperud 1669 (Slaatteng
under Halmrast).
* Aspareimr, eller * E s p r e i m r, sms. af h e i m r (Indl. S. 53 f.)
med Gen. Ent. af osp f., Trænavnet Asp (Indl. S. 88).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
