Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SØNDRE LAND
193
Sønavn, der har givet Elven dens Navn. Samme Overgang fra -g n s- til
ms-haves i Indsønavnet Lømsen ved Føling Kirke i Stod. Dettes gamle Form
har dog vel været Lygnusær (Thj. YSS. 1891 S. 214), medens Søen her i
S. Land synes opr. at have hedet Logn, der da vel neppe er samme Ord
som oldn. logn n., Vindstille, men det i Folkespr. forekommende Adj. logn,
stille, rolig (især om Vandet), brngt substantivisk i Hankjøn. Mulig kan dog
den i 1370 forekommende Form være forkortet af Lognsædalr.
85,1. Haug. Udt. haug. — Houg 1604.74. 1669. 1723.74-
* Hau g r m. (se Indl. S. 53).
85,3. Breviken. Udt. bre vika.
Ved Lomsjøen.
86. 2. Gullerud. Udt. gutterú.
Se Brandbu No. 30.
87. Skute. Udt. sJcute. — Skude 1578. Skudde 1592. Skude
1604.7a. 1669. Schude 1723.7s.
Se Gran GN. 213.
88. Ringelien. Udt. ri’ngelia. — Ringelin 1669. Ringelien
1723.7a.
Anført i Saml. af Elv. med den Bemærkning, at den ligger ved Udløbet
af en liden Elv. Ringa kan efter flere fra MA. bevarede Former af
Gaard-navne antages at have været brugt som Elvenavn. Se Bd. III S. 153.
89. Askvik. Udt. askvik. — i Askuikum (sondre søndre) DN.
III 278, 1367. 283, 1368. i Asuikum (søndre søndre) DN. III 282,
1368. (søndre) X 60, 1369. (søndre) I 314, 1370. Askewiigh 1520.
Askewiig 1578. 1592. Ascheuig 1604.7i. Askevig 1669. Aschvig
1723.7i-
A s k v i k r, sms. af Trænavnet a s k r, Ask, og v i k r, Flt. af vik f.
(Indl. S. 85)
90. Braker. Udt. brakar. — i Brokom (søndre) DN. III 219,
1348. Brakar DN. II 549, 1437 (tvivlsomt, om denne Gaard menes),
a Brokum DN. XV 73, 1458. Brager 1669. 1723.7±.
Brakar, Flt. Findes anført i Saml. af Elv. Ligger ved Udløbet af en
Bæk (paa Kartet Sirimyrbækken) i Randsfjorden. Navnet er formodentlig her
Hunkjønsord i Flt. Formen i Nom. Ental, der vel har været Elvens Navn,
maa have været Brok. Navnet staar vel i Forbindelse med brak n., Brag,
Larm. Samme Gaardnavn Andes ogsaa paa 2 Steder i S. Aurdal (GN. 44 og
S5) samt i V. Slidre (GN. 64, 4).
91. Bjørlien. Udt. bjørlia. — Biørli 1669. 1723.7±.
Ligger mellem to smaa Elve, af hvilke den større og søndre kaldes
Vulua (Saml. af Elv.). Elvenavne dannede af bjór r, Bæver, Andes paa fl.
St. (Bjora, Bjoraaen’).
92. 93. Hovslien nedre og ovre. Udt. haffsUa. — Hoffslien
1595. Hofslin 1669 (da Slaatteng under Granum og Hasval). Hofslien
1723.7s.
Ligger paa Vestsiden af Randsfjorden ret overfor Hov GN. 60 og har
vel opr. hørt derunder.
94. Skeslien. Udt. sjesslia. — Skeslin 1669 (da Slaatteng
under Hasval). Schiedslien 1723.7s-
Har vel opr. hort til Ske GN. 43.
Rygh. Gaardnavne IV, 2. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
