Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
KRISTIA.NS AMT
87. Kleinoen. Udt. Memdn. — Clemoen 1669. Klemoen
17 23. Vi-
Maaske sms. med k 1 i f n., ligebetydende med k 1 e i f f. (Indl. S. 61).
88. Aamot. Udt. a mótt. — Kornmott St. 161 b. Aamodt
1669. 1723. ’/4.
* Árnót n., Aamødet, se Indl. S. 68 under mot. Ved Sammenløbet af
Elvene Dokka og Synna. Her staar nu Sognets Kirke.
88, 3. Øikjernsæteren. Udt. øiJçænnsætra.
Ligger ved Øikjernet.
89. Odde. Udt. ø\Ue (med ø lydende mod u). — Odcle 1669.
1723. Vs.
Af o d d i m., Landtunge. Betydningen maa vel her være en anden, da
Gaarden efter Amtskartet ligger noksaa hoit over Dokka med bråt Helding
ned til denne.
89. 3. Slettum. Udt. slettómm.
Se Vardal GN. 84.
90. Skartlien. Udt. sMltlia. — Skortlin 1669. Schartlien
1723.Vs.
Maaske sms. med skart n., Stads, Pragt; jfr. Skarthællinn Bd.
I S. 29.
90.3. Saltstut. sdltstútlía kjendtes.
Er en Sæter. Navnet betyder maaske Saltkorn, Horn til at opbevare
Salt i, af Stut m., i den hos Aasen under Stut 2) fra Hallingdalen anforte
Betydning: Horu (Oxehorn), især til Gjemsel for Olie eller Smørelse, og
indrettet til at hænge paa en Væg. Navnet maa da sammenlignes med Sal
strokken i Høland, vel opr. Saltstroka (Bd. II S. 198), Saltlaupen paa
fl. St. (Bd. IV, 1 S. 111) og Saltkop i Sem. Benævnelsen maatte i Tilfælde
vel nærmest antages at bero paa en lokal Situations Lighed med et saadant
Horn. Forklaringen er dog høist usikker.
91. Sollien. Udt. solia. — Soelin 1669. Solliidt St. 159 b.
Soelien 1723.Vs.
* S ó 11 í ö, den solbeskinnede Li.
92. Frøisland. Udt. frøi’slam. — Froßlanndt 1592.
Frøß-land 1604. Va. Frøsland 1669. 1723.Vs.
* Fr øy sla nd, af Gudenavnet Fr øy r, jfr. GN. 58 og 103. Se
Munch NGHS. S. 209.
92.4. Gjeitsæteren. Udt. jeitsætra.
92.5. Bjorkebakken. Udt. Ijørkebakken.
93. Yaalhovd. Udt. valåvd. — i Valofð DN. II 183, 1337.
Wolhoff 1578. 1592. Wolhofft 1595. Wolhofftt 1604. Va. Woldhofde
1669. Wolhofde 1723.Va.
* Valhofði. 2det Led hofði bruges ligesom liofuð i Stedsnavne
om fremspringende, noget svære Fjeldpynter (se Indl. S. 68); dette synes efter
Kartet at passe her. Iste Led kunde efter Udtalen antages at være váll m.
(Indl. S. 84). Rimeligere er det vel med S. B. at forklare det som Adj.
v a 1 r, rund, jfr. Vardal GN. 1. Vokalen i lste Stavelse maa da være
opstaaet ved Vokalassimilation. Samme Navn i Seljord og i Rauland.
93, 2. Hagaset. Udt. hdgaset (!).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
