- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:2 Kristians amt /
256

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256

KRISTIA.NS AMT

249, 1349. i nørdhre Sebw DN. VII 342, 1403. i sy dra Sæbu (sønste
Gaard) DN. II 522, 1428. i nørdræ Sæbu DN. III 507, 1430 VII
380, 1430. i svdhra Sæboo DN. II 555, 1439. i Sybo DN. III
726, 1496. Sæbo DN. VII 705, 1528. Sebw 1578. 1604 Vi. Sebo
1592. Seboe St. S 139. Seeboe med Aaboll og Seeboe
Ødegaard 1667. Sæboe med Aabøe og Sæbue Ødegaarder 1723.Vi-

S æ b Ú, sms af sær m., Sø, og bli n. (Indl. S. 46), efter Beliggenheden
ved et Vand, Sæbufjorden eller Døvrefjorden.

16,2. Lænsebraaten. Udt. lænnsebrøtinn.

Af Lensa f, Tømmerlense (se Aasen under Ordet).

16,4. Aabol. Udt. a bol. — a Abolom DN. X 46, 1346.
1667 og 1723 anført som Underbrug til Sæbu.

Á b ó 1 i r f., sms. af á f. (Indl. S. 41) og Flt. af bol n. (Indl. S. 44).
Om Forandring af Kjøn se Indl. S. 11 f. Her gaar en liden Elv. Gaarden
var i 1346 Præstegaard til Skrautvaal Kirke.

17. Sæbu-Ødegaarden. Kaldes åt galen. — 1667 og 1723
anført som Underbrug til Sæbu.

17,2. Grøslien. Udt. grøsslié.

Vel opr. * G r j ó t s 1 í ð, af grjót n., Sten. Er en Sæter.

17,4. Odden. Udt. ødd/inn, Dat. -da.

18. Raneim nordre. Udt. ranet. — i Rannæimi (Rikulfsgardr)
RB. 235. af Raneim DN. XII 204, 1463. Ranum 1578. Ranim
1592. Rannim 1604.Vi,Va,Va- Nedre Raaum (!) 1667. Ranum nedre
1723.Vi.

R a n e i m r. Findes som Gaardnavn desuden i Gjemnes (a f Raneime
AB. 71), paa Strinden (a f Ranneime AB. 33) og i Overhallen (a R a
n-hæimi DN. Ill 143. 1329), samt som tidligere Matrikelnavn (udt. Ranom)
paa GN. 71 i Vaaler Hdm., nu Knutsmoen. Iste Led kan være ran i m.,
Snude, Tryne, brugt om noget fremspringende, t. Ex. en udskydende Fjeldfod.
Se Bd. III S. 303 — Partuavnet sms. med det gamle Mandsnavn Rikulfr
(Rikulfr), se PnSt. S. 203.

18. 7. Dalen. Udt. dalen, Dat. -le.

18.8. Marken. Kaldes raneismarJcé.

18.9. Haugen. Udt. haugen.

18.10. Kviteberg. Udt. kvi’tebcérg.

18 , 12. Olsdelen. Udt. olsdeilde, Dat. -den.

19. Raneim mellem. — Midtraanumb 1667. Midt Ranum
1723.Vs-

19,4. Fnisen. Udt. fullsenn.

Er en Sæter. Navnet vil sige Fullsjøen. Fra dette Vand udløber Elven
Folda, udt. Fålda med Tostavelsestone og hørligt d, en af de øverste Bielve
til Etna, opr. F o i d a. Elvenavnet Fold eller Folda har temmelig stor
Udbredelse, hvorom se Bd. III S. 386. Sjøens Navn er altsaa sammensat
med Elvenavnet, opr. Foldusjór; om dette og lignende Sønavne se
forresten under GN. 2, 3 ovfr.

20. Raneim øvre. — Øfre Raanumb 1667. Øfre Ranum
1723.Va.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/4-2/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free