Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. NORDRE AURDAL
259
Gudinar, Gudins DN. II 227, 1345. Gudim, Gudym 1520. Gudenn
1578. 1592. 1595. 1604.Vi. Gude 1616. Gudem med Staffueniord
1667. Gudim med Stafveniord og Nygaard 1723.Vi.
G u 5 i n, antagelig sms. af guð, Gud, med vin; Navnet maa vel
betegne Stedet som paa en eller anden Maade staaende i Forbindelse med den
hedenske Gudsdyrkelse. Findes ogsaa i Askim, i Asker, i Brunlanes, i
Værdalen (Gudding) og i Kvam Sogn i Stod (Gudin), — paa de to sidste Steder
opr. i Flerialsform. Se Bd. Il S. 161.
39,3. Rudi. Udt. røé.
Dat. af r u ð n., Rydning.
39, 4. Marken. Udt. mdrké (ogsaa hort ma’rlçi).
39.6. Flataaker. Udt. flatåker.
39, 8. Stavenjord. Udt. stdvénjöl. — Underbrug 1667. 1723,
se ovfr.
Der kan neppe siges noget sikkert om dette Navns Oprindelse. Da
-ger S i n., nu -jord(et), oftere forekommer med et Mandsnavn som 1ste Led,
kunde man her tænke paa Stefan, der var i alm. Brug i Norge i MA. I
ældre Norsk og Svensk har Navnet oftere Formerne Stafan, Staffan,
Stafæn o. Ign. Steffensrud, V. Toten GN. 61, udtales nu Staffansru (se
S. 98), og Genitivens -s er bortfaldet i Stefferud, Fering GN. 24, i RB.
S t æ p p a n s r u d h. Enstavelsestonen i Stavenjord antager S. B. kan være
fremkommen under Paavirkning af nyere Sammensætninger, hvis 1ste Led
ender paa -en, som t. Ex. Klinkenberg, Jevnaker GN. 127, 2 og 136. Imod
denne Forklaring taler dog v i Indlyden. Man maatte da tænke sig, at
Navnet en Tid havde været ude af Brug i daglig Tale, og at det gjenoptoges
efter en skreven Form (Stafan-, Staffuan- eller lgn.), hvor f mellem de to
Vokaler blev misforstaaet som eü Betegnelse for v. Denne Forklaring er dog
yderst usikker. Der er et Par Bække ved Stedet.
39. 10. Stavenjordsæteren. Udt. sta’vénjólsætri.
40. Nordsveen. Udt. nölsviu. — Underbrug til GN. 42 St.
S. 143.
41. Ulnes. Udt. unes (l hortes hos enkelte, men meget svagt).
Om de ældste Former se Oplysningerne om Sognenavnet S. 258. Vines
1520. 1592. Wllenes 1578. Vilnes 1604.Vi. Vines St. S. 137.
Vlnis 1667. Ulnes 1723.Vi.
Synes at maatte være opr. Ulfnes, sms. med Dyrenavnet ulfr, Ulv.
41, 1. Hagen. Udt. liaginn.
41.7. Søllepladsen. Udt. sø’lleplassen.
Af Mandsnavnet Solle, som i Aasens Navnebog anføres fra Sogn og
Valdres; det lyder nogle Steder Sølle. Navnet er det gamle S o r 1 i, der var
alm. i Norge i MA., oftest skr. Solli (PnSt. S. 245).
41, 10. Heggekjørr. Udt. hce’jjiJçørr. — Underbrug til GN.
42 St. S. 143.
Af Trænavnet Hæg og den Indl. S. 60 under kjarr n. omtalte
Hun-kjønsform Kjørr.
42. Ringisaaker. Udt. ri"ngisäk. — Ringsagger 1578. 1592.
Rinngsager 1604.Vi. Ringisager med Nord Suine og Heggekier St.
S. 143. Ringsager 1667. Ringesager 1723. V2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
