Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
KRISTIA.NS AMT
Vlfnes sokn (kirkja) DN. II 74, 1307. IX 184, 1390. Wlfnes s.
DN. II 466, 1412. Vlfsnes s. RB. 283. DN. II 438, 1404. eeclesia
de Olfnecer (!) PN. 24. a Wlnessæ DN. I 606, 1454. Wlnæs s. DN.
XII 195, 1463. VInæss s. DN. VIII 440, 1490. [Wlffnes s. XV 684,
1541], Vines k. DN. VII 831, 1556.
Gaardenes Navne: 361. Rollang nordre. Udt. røllång. —
Rølangh 1520. Rogland 1578. Rødtlang 1592. Rødlang 1595.
’Rødt-lang 1604.Vi,Va. Rollang St. S. 137. Rudlang 1616. 1667. Nordre
Rudlang 1723.1/*.
Navnet har alm. været skr. Rudlang, der maatte være opr. *Ruölangr,
jfr. det oftere forekommende L a n g a r u Ö, den lange Rydning. O. R. har
imidlertid StK. S. 189 forkastet denne Forklaring, uden at han dog har givet
nogen anden. Skulde han efter Formen fra 1578 have tænkt paa et opr.
* Rugland, af rugr m., Rug? Rugland betyder nu: bekvem Jord til
Rug-sæd (Aasen). Naar ikke ældre og sikrere Former haves, lader der sig neppe
sige noget bestemt om Oprindelsen.
37. Rollang søndre. — Rudlang med Volle 1667. Rudlang
1723.Vi.
37,3. Sletten. Udt. slætté.
Det Indl. S. 76 under sláttr omtalte Slætt f., Slaatteland, Slaatteng.
38. Belgi. Udt. bélji. — a Bælginum DN. II 94, 1311. i
Bælginni (Part Loftstofuogharden) DN. IX 184, 1390. a Belgene
(sønste nederste, Part i Lofstofwgardenum) DN. II 438, 1404. Bellighe
1520. Bellienn 1578. 1592. 1595. 1604. Vs,Va. Belgen 1616. Belgum
1667. 1723.Vi.
Efter Formen fra 1311 kunde den opr. Form være Bel g r inn, bestemt
Form af belgr m. (saa Munch, Hist.-geogr. Beskriv. S. 109), og et saadant
Gaardnavn findes ogsaa virkelig, t. Ex. Belgen i Eidsberg (Bd. I S. 134).
Udtalen og Formerne fra 1390 og 1404 vise dog sikkert, at Navnet er en
Sammensætning med v i n. Iste Led er da vel det nævnte belgr m.,
Dyre-skind, som er afflaaet helt, uden at opskjæres i Bugen; ogsaa om en af et
saadant Skind dannet Pose. Hvad der kan have givet Anledning til denne
Sammensætning, er uvist; maaske kan det være en Bugt i Søen nedenfor
Gaarden. Navnet har i den senere Tid ved en Misforstaaelse af
Sammensætningen været skrevet Belgum, som om det var sms. med h e i m r. Samme
Navn er vistnok Bølgen, Norderliov GN. 106, skr. a Bæilghini (DN. IV
183, 1334), i Bæylghini (DN. V 177, 1358) og i Bølgini (RB. 308).
38, 4. Hagen. Udt. hdginn, Dat. haga.
38, 8. Røir. Udt. råir.
Er maaske gammelt r øy r r (hr øy r r) m., Røs, svarende til det svenske
ror n., hvoraf Spor Andes ogsaa i Norsk (se Fritzner og Vigfusson under
rey r r). Hvis Stedet ligger ved Vand, kan man ogsaa tænke paa r øy r r m,
Rør, Siv. Jfr. Rør i Nesodden (Bd. II S. 88).
39. Gudi. Udt. gøé. — i Gudin DN. III 109, 1317. i Guðini
DN. III 111, 1318. i Gudini DN. I 216, 1341. Gudini (Dat.), Gen.
1 GN. 27—35 høre nu til Etnedalen Herred, se S. 242 Note 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
