Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. NORDRE AURDAL
261
* Simlin. Navnet er en Sammensætning med vin. Til Forklaring
af Iste Led frembyder sig af kjendte Ord kun s i m u 11 m., der ifølge Snorra
Edda har været en Betegnelse for Oxe, og Folkesprogets Simla, Semla f.,
Renko, hvilket Ord vel opr. har betegnet Ko i Almindelighed. Om Navnet
ikke er sms. med noget af disse Ord, kunde det være med et Ord, der hører
sammen med dem. Gaardnavnet Simle Andes forresten kun et Sted til, Leka
GN. 25, udt. Sø’mmli. Der er der ingen Former bevaret fra MA.; den ældste,
Semelenn, er fra 16de Aarh. I Sverige Andes en Række Navne, hvoraf vel
ialfald nogle høre sammen med dette: Semla i Vestanfors Sogn, Vestmanlands
Län, Simlinge, Sogn i Malmöhus Län, Simlom i Husbu Sogn, Stockholms
Liin (i 1409 skr. i S i mb le), Simlången, Indsø i Halland, Simmelsberga i
Kågeröds Sogn, Malmöhus Län, og Simmelsjön, Gaarde i Norrbäcke Sogn,
Kopparbergs Liin, og i Ljusnarsbergs Sogn, Örebro Liin.
49. Hippe. Udt. hippé. — Hyppenn 1520. Happenn 1578.
Heppenn 1592. 1595. 1604.7a. Hippen 1616. Hipprerab (!) St. S.
137. Hippe 1667. 1723.7a-
Navnet lader sig neppe sikkert forklare. Det er sms. med v i n. O. R.
har formodet, at Iste Led kunde være happ n., Lykke, hvad der tjener til
Ære eller Fordel. Man skulde rigtignok da vente en ældre Form H e p p i n
og Nutidsformen Heppe; men man Ander dog undertiden i, hvor e vilde være
det regelrette, som i Gi fl i ni, gammel Form for det nuv. Gjevle, N. Land
GN. 113, Skipperud for opr. Skeppurnd, Skiptvet GN. 85 (i begge disse
Tilfælde kan der dog i den forangaaende palatale Konsonant være en speciel
Grund til Overgang af e til i, se S. 213), den nuv. Udtaleform Dilin af opr.
D ø 1 i n (ogsaa udt. Deli), Grini for opr. G r e n i n (ogsaa udt. Greni) m. fl.
Forklaringen er dog meget usikker.
49, 9. Haugen. Udt. haugen, Dat. -gé.
49,11. Kolfot. Udt. Tea I fot.
Iste Led synes ikke at kunne være kol n., Kul, da Kolsrud, af
Mandsnavnet Kolr, GN. 98,1 ndfr., udtales med ø. Navnet kau maaske være et
Høidenavn og være opr. Kalffót, Kalvefoden. Om Nutidsudtalen jfr.
isaafald Kaalstad i Kraakstad, der Bd. II S. 32 antages at komme af
Kalfs-s t a ð i r.
50. 51. Rugnos søndre og nordre. Udt. ruggnuss. — Ruganos
(vestre) DN. II 465, 1412. Roueneß 1520. Roffwenæs 1520. Regnoj3,
Rognes 1578. Rugnnaaß 1592. Rugnaas 1604.7i,7i. Rogenaas 1667.
Rongaas 1723.7i,7i.
De bevarede Former tilstede neppe nogen sikker Forklaring. Man kan
maaske efter Formen fra 1412 antage den opr. Form at være R ú g u n o s,
hvis Iste Led kunde være rúga (hrúga) f., Dynge, brugt som Navn paa
en Høide (jfr. Bragen af hjal mr, Ståk, som Høidenavn, Indl. S. 55). 2det
Led synes da at maatte være nos f., der bruges om en fremragende, bråt
Forhoining (Indl. S. 69). Gaarden ligger oppe i Høiden, men Stedforholdene
frembyde forresten neppe noget, der kan støtte Antagelsen af en
Sammensætning som denne.
50,1. Skjerping. Udt. sjaSrpingé, Dat. -gen.
Skjerping, Skjerpingen forekommer paa fl. St.; Skjerping i Haus skr
Skerpinger VL. 8. Navnet kommer afAdj. skarpr i dettes Betydning: tør
gold (om Jordsmon).
50,3. Toppol. Udt. tø"ppol.
Sidste Led h ó 11 m. (Indl. S. 56). Jfr. Navne som Toppaas og
Top-bakke.
50,6. Brujordet. Udt. Iríijóli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
