Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
KRISTIA.NS AMT
lignes med Hangeland i Kvinesdal, der kan betyde: hængende Land, med
Hensyn til Gaardens Beliggenhed paa en Høide, der falder bråt ned mod
Fjorden (0. R. i L. Daae, En Krønike om Kvinesdal, S. 109). Her betegner
Navnet maaske en bråt affaldende Bergknaus ved Gaarden. En anden
Afledning med lgn. Betydning af samme Verbum haves vel i Gaardnavnet
Hang-ran i Byneset (Han gr a r i Gen. DN. III 7, 14de Aarh.; af Hang r om
AB. 58) og i Fjeldnavnet Hangersknolten, N. for Vossevangen, begge omtalte
af O. R. uden nogen Forklaring (Bd. XIV S. 321).
48.5. Hamrene. Udt. hcCmbri.
O. R. formoder i NG. Mscr., at den opgivne Udtale beror paa en
Forvexling med GN. 58 ndfr.
50. Berge. Udt. Wrji. — Biergh 1520. Berrigk 1578. 1592.
Berrigh 1604.7i. Berge 1667. 1723.x/i.
* Bergi, Dat. af berg n. (Indl. S. 43).
50. 2. Lall aug. Udt. la haug (ogsaa opg. la’-).
Formodentlig * L a ð u li a u g r (L o ö u ), af 1 a ð a (h 1 a ö a) f., Lade,
saaledes som antaget ved Laliaug i Skedsmo (Bd. II S. 273).
51. Beien. Udt. relé. — a Ræidinni DN. III 281, 1368. a
Ræidhænæ DN. IX 249, 1435. Redhen DN. IV 811, 1534. 840, 1540.
Redenn 1578. Reen 1592. 1616. Redenn 1604.7i. Reden St. S.
146. Reen 1667. Reyen 1723.7i.
R e i 8 i n. Er en Sammensætning med vin. O. R. sammenligner (jfr.
Bd. XIV S. 150) med Hensyn til Iste Led med i R eid li i, nu Re i Stange
(Bd. III S. 163), Ræidæwalz (Gen.), gammelt Navn paa 0. Gausdal
Præstegaard (Bd. IV, 1 S. 194), af Reidberge, nu Reberg i Meldalen, Reberg i
Rennebu, Rennan i Skogn (af Reidiniom) og Reianes i Rennesø, og han
antager, at ialfald i enkelte af disse Navne Iste Led er hr ei ð r n., Rede.
Ifølge en ældre Notits har han ogsaa tænkt paa Adj. grei 8 r (grei, som
ikke volder Vanskelighed) som Iste Led. Ved Rennan i Skogn henpeger K.
Rygh (Bd. XV S. 90) paa de i RB. anførte Gaardnavne i Ræidini og i
Ruæidinni (i Ramnes og i Botne) samt paa Reien her i V. Slidre, og han
tænker ved disse Navne paa et Elvenavn Reið som Iste Led. Efter Formen
i Ruæidinni antager S. B., at dette Elvenavn hører sammen med Adj.
rei 8 r, opr. vrei 8 r, vred, men i en ældre, i Oldn. forsvunden Betydning:
vreden, kruset, eller lgn., der kunde passe ved et Elvenavn og vel var givet
paa Grund af stærkt krummet Løb. Her er en Bæk ved Gaarden. Maaske
er Forklaring af Adj. grei8r at foretrække.
52. Jomen. Udt. jomé. — Jomme 1616. Jommen .1667.
1723.74.
* Hjómin? Navnet er en Sammensætning med vin. Iste Led hører
maaske sammen med det Bjaam n., som Aasen og Ross anføre fra forskjellige
Steder i Betydning: tyndt Dække, f. Ex. af Støv, tyndt Skydække, islandsk
lijóm n., Støv. Det deraf dannede Adj. hjaamutt betyder: dunkel, ligesom
støvet. Da Ross anfører et Verbum hjaama, hvis Existents rigtignok skal
være tvivlsom, med Betydning: danne Støv (ogsaa Vandstøv), støve f. Ex.
om en Fos, kan det være muligt, at der stikker et Elvenavn i Iste Led;
heier en Elv ved Stedet med en Fos, kaklet Jomsfossen. Man kan isaafald
sammenligne med det under V. Toten GN. 238 nævnte Elvenavn Dysta. —
Af Gaardnavne, der sproglig kunde høre sammen med dette, kjender jeg kun
Jaammaas, Froland GN. 52, i 1553 skr. Hiomaasz (DN. VII 827).
52.6. Rolandsbraaten. Udt. r&lanksbrøtinn.
Iste Led det fra Tydsk indkomne Mandsnavn Roland (Aasens
Navnebog S. 74). Jfr. 0. Slidre GN. 40.
52,8. Haugerud. Udt. haugerú.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
