Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213. VESTRE SLIDRE
285
tænkt paa Sammensætning med folk, uden at antyde nærmere Forklaring. —
Navne, der i Lyd minde om dette, er Folkinsborg (nu Folkenborg), i
Eidsberg og i Rødenes, se Bd. I S. 139. 172), og F y 1 k i s li a u g r (nu Flesaker
i Ringsaker, se Bd. III S. 3, og Flikkeshaug, V. Toten GN. 3. 4, se S. 91
foran); men heller ikke til disse Navne er nogen sikker Forklaring funden.
44. Præstegaarden. — Se Oplysningerne under Herredsnavnet.
Slirre med Opslirre, Ølche (se GN. 42, 2), Hußager (se GN. 42, 1),
Thuenge (Thuinger 1604.7*. Jfr. 0. Slidre GN. 46, 5. 47,15), Brøbe,
Thaaldstad og Kulsøenn) St. S., med Engelandene Broute, Kulsøen,
Toldstad og Braatten; desuden Klokkergaarden (der da ei brugtes som
saadan) 1723.
* S 1 i ö r a r eller S 1 i ö r i r, formodentlig f. Flt. Navnet ser ud til at
være Flt. af slíðr f., der nu i Folkesproget (Slider, Slir 11.) betyder: et
fladt og smalt Træstykke, liden Lægte eller List, men i det gamle Sprog kuu
findes i Flt. i Betydningen Skede (Sværdskede, Knivskede). Betegner maaske
den Sænkning, i hvilken den lige ved Kirken løbende Bæk rinder. S1 i Ö r
findes dog ogsaa som Adj. i Oldn. med Betydningen: slem, og Ordet kunde
tænkes at have været brugt som Elvenavn, jfr. det mythiske Elvenavn Sliör
(Völuspå 36). Det kan isaafald have været Navn paa nævnte Bæk.
Elvenavne i Flt. brugte som Gaardnavne forekomme ogsaa ellers. Gaardnavnet
Slidre forekommer ogsaa i Masfjorden (skr. Sliren, Slære i 16de Aarh.), der
udt. Sleire; ogsaa der er en Elv.
44. 2. Opslidre. — a Vpslidrum DN. XIII 25, 1368.
45. Einang. Udt. einang. — i Einangre (nordre) DN. II 455,
1408. Ennangh 1520. 1592. Énang 1667. Einang 1723. Vs.
Einangr m. Ikke sjeldent Stedsnavn, tildels i den Betydning, som
Ordet ifølge Aasen har i Lofoten: Bjergpas, dyb Tverdal o. lgn., efter Ross
ogsaa med Betydning: Pas, dannet af Bjergvæg og Vandløb. Her vel om det
trange Mellemrum mellem Høiden og Slidrefjorden. Navnet forekommer
ogsaa i bestemt Form, t. Ex. Einangen i Vaage (Bd. IV, 1 S. 89).
46. Nesja. Uclt. nessja (uforandret i Dat.). — Nesßen, Nesßo
1520. Neßium 1592. 1595. Nesium 1604.7a. Nessia 1616. Nesia
1667. Næssia 1723. Va.
* Nesjar f, Flt. af n e s n. (Indl. S. 68). Findes som Stedsnavn paa
adskillige Steder, se Thj. VSS. 1891 S. 216 f. Gaarden ligger ved Roden af
et i Slidrefjorden stærkt udstikkende Nes.
47. Jarstad. Uclt. jålsta. — a Jardastadum DN. XIII 25,
1368. Jostadt 1520. Jordstadt 1578. Jerstadt 1592. 1604.72.
Jorstad 1616. Jarstad 1667. 1723.7a.
"Jarðarsstaðir, sms. med det gamle Mandsnavn Jarðarr, der
forekommer nogle Gange i Norge i MA., i Ryfylke endnu ved 1620 i Formen Jordar.
Jarstad i Ytre Holmedal bar maaske samme Oprindelse. Se PnSt. S. 146.
48. 49. Hånde nedre og ovre. Udt. hånde. — a Hongdum
DN. I 131, 1316. VI 89, 1316. i Stekegardenom i Honddom DN.
VII 342, 1403. Hander (søndre nedre), i Hondhom DN. III 465, 1419.
af Hangdum RB. 277. Hande, Handhe 1520. Hanni, Hande 1578.
Hande 1592. Hannde 1604.7i. Hande St. S. 148. Haande 1667
(2 Gaarde). Nedre og Øfre Hånde 1723.7i,7i.
Efter de ældste Former fra MA. synes den opr. Form at have været
Hangöir, f. Flt. Et Subst, hangö eller hqngÖ f. kjendes ikke i
Oldn., men det kan maaske engang have existeret og maa da være dannet af
Verbet hauga, li é k k, at hænge (intransitivt). Navnet kan vel sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
