Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
KRISTIA.NS AMT
2. 3. Sørfou. Udt. sørrbü (sarr-). — Underbrug 1723.
* SuÖrbú; bú n., Gaard, beboet Jordbrug (Indl. S. 46).
3. Skogstad. Udt. sMhksta. — Schostadt 1520. Skoffstadt
1578. Skiødstad 1592. Schodstad 1595. Skostad 1604. Vi.
Skoug-stad med Skierffuen 1616. Skougstad 1667. Schougstad 1723.Vi.
*Skógsstaðir, af det gamle Mandsnavn Skogr, jfr. N. Land GN.
47. — Skjerven anføres nu paa Kartet som Plads ved Strand (GN. 10). O. R.
har i en Notits antaget Muligheden af, at det er opr. S ker fin, hvorom se
Brandbu GN. 103. I Saml. af Elv. har han, vistnok med Rette, antaget, at
det er sms. med Navnet paa en Bæk, der kommer fra Skjervetjernet oppe
i Fjeldet.
4. Grehammer. Udt. gré’hamar. — Gremiebamer1 1578.
Grim ham er 1592. 1595. 1604. x/i. Grehammer 1616. 1667. 1723.7a.
Navnet kan ikke forklares sikkert, da ingen ret gamle Former haves og
de bevarede ikke stemme indbyrdes. Munch (Hist.-topogr. Beskr. S. 108) har
antaget dets ældste Form at være Greiöhamarr, hvilken Form O. R. i
en Notits finder at være «af meget tvivlsom Rigtighed». Efter de fleste af
de ældre Former synes der i lste Led opr. at maatte have været et m, der
senere er bortfaldet ved Dissimilation (Indl. S. 21). Man kunde tænke paa
Elvenavnet Grima (se S. Land GN. 76), da der er en Bæk ved Gaarden;
men den ældste Form tyder paa et Ord med kort Vokal, og O. R. har heller
ikke medtaget dette Navn i Saml. af Elv. Grim- forekommer forresten i
nogle Stedsnavne i saadanne Forbindelser, at dets Oprindelse maa ansees
tvivlsom, se V. Toten GN. 36. PnSt. S. 96. S. B. antager, at Navnet
betyder «Troldhammeren». I en norsk Vise om Tors Færd for at hente sin
Hammer benævnes nemlig Jutulen eller Troldet: Grimmen, grimme Jutulen,
d. e. den grimme (forbitrede, bistre) Jætte, af oldn. Adj. grim mr, endnu i
Sætersdalen og Nordland grimm: vred, bister (se nærmere herom: S. Bugge
og Moltke Moe, Torsvisen i sin norske Form. Chra. 1897. S. 95). Den
samme Betegnelse af et Trold antager S. B. findes i Gaardnavnet Grimo,
Nesodden GN. 34 (i Grimaughum, Grimaughi RB. 138. 300. Gremmo
St. 3 b). O. R. antager som en Mulighed (Bd. II S. 93), at det sidste Navn har
Kvindenavnet Grima til lste Led. Men da Navnets Udtale nu er Grønnmo,
synes det rimeligere, at lste Led opr. har havt kort Vokal. Paa Island findes
Dverghamrar som Navn paa en liden Kløft ved Kirkebæ i Vestre
Skaftafells Syssel (Kålund, Hist.-topogr. Beskr. II S. 316); jfr. ogsaa O. R.’s
Forklaring af Gaardnavnet Baaberg i Biri (GN. 33) S. 7 foran.
5. Hermundstad. Udt. hÆrmunnsta. — Hermundstadt 1578.
1592. Hermindstad 1604. Vi- Hermundstad 1667. Hermunstad
1723.Vi-
* Hermundarstaðir, af Mandsnavnet H e r m u n d r, se 0. Toten
GN. 109. PnSt. S. 129.
6. Sveen. Udt. sveji. — Sweom 1520. Suenn 1592. 1595.
Sueenn 1604. Vi: Sueen 1616. 1667. Sveen 1723. Vi.
Maaske opr. S v i Ö i n, Sammensætning af s v i ð f. eller n., svedet Sted,
der er ryddet ved Brænding (Indl. S. 80), og vin. Saa Munch (Norge i MA.,
S. 108), og O. R. antager i en Notits denne Forklaring for mulig. Mindre
rimeligt er vel svi ð ir, Flt. af samme Ord svi Ö.
6, 2. Torolinen. Udt. ta r almen. Udtalen opg. fra Aardal
i Sogn.
1 En anden Afskrift har Grinnehamer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
