Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
RETTELSER OG TILLÆG
(se Aasen); dette synes dog ikke at passe særlig godt til denne Elvs
Lob, og Elvenavne af en Stamme Hvim- kjendes heller ikke forresten.
Det er derfor sandsynligt, at a H u i m e n e beror paa en Afskriverfeil
for a Huiinene, og at dette svarer til en Nom. * H v i 11 i n, en
Sammensætning af v i n med Elvenavnet Hvin d. e. den hvinende (hvoraf
H v i n i r, det gamle Navn paa Kvinesdalen). Udtalen Gvien er da
fremkommen ved Dissimilation (.Indl. S. 21).
S. 154. Til GN. 271. — Til de anførte Former er at føie: a Hnallebye DN.
XVI 200, 1470 (i Afskrift fra 2den Halvdel af 17de Aarh.).
S. 157. Under «Forsvundne Navne» kan tilføies: a Kredestadom DN. XVI
253, 1468. Stedet kan dog ogsaa have ligget i Tingelstad Sogn i Brandbu
Herred. Til Forklaring af Navnet kan maaske anføres oldn. kregð f.,
Vantrivning, der har været brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 39);
opr. Form isaafald *Kregðarstaðir.
S. 170. Til GN. 103. — Da Stedet ligger nær Elven Skjerva, maa disse
Navne høie sammen. Skjerven kan være Dat. i best. form af et
Elve-navn S k e r f r (best. Dat. ’* S k e r f i 11 n \). Jfr. Vang GN. 3.
S. 171. Til GN. 105. — Til de anførte Former er at foie: Duergastein DN.
XVII 179, 1393 (lat.).
S. 171. Til GN. 109. 110. — Til de anførte Former er at føie: a Griuderakre
DN. XVI 252, 1468.
S. 172. Til GN. 115. 117. 118. — Til de anførte Former er at føie: Askeims
herad, Otte Brudst. af den ældste Saga om Olav d. hell., udg. ved
G. Stoim, Chr. 1893, S. 14. Samme Sted anføres et andet Stedsnavn fra
disse Kanter; S k i p t i s a 11 d r, som man ikke har kunnet paavise i
Nutiden (se Storms Fortale S. 16).
S. 173. Til GN. 127. — Til de anførte Former er at føie: a Klauwestodum
DN. XVI 252, 1468. a KJauvestadom DN. XVT 253, 1468.
S. 179. Til Herredsnavnet Land. — Til de anførte Former er at føie:
Land DN. XVI 117, 1440 (efter senere Afskrift).
S. 181. Til GN. 11. — Den sidst anforte Forklaring er den sandsynligste,
da det ser ud til, at der paa Nesets Sydside har fundet Udglidning Sted.
S. 207 L. 22 f. o. Norztalíð 1. * N 0 r z t a 1 i ð.
S. 231. Sognenavnets Udtaleform burde være sat i [ ].
S. 242. Herredsnavnets Udtaleform burde være sat i [ ].
S. 246. Til GN. 124, 2. — S. B. tænker sig Muligheden af, at
Tanter-hang kan liave havt en opr. Form * Þ a n J) e r r i li a u g r, i hvilken
]) a n- staar i Forbindelse med Verbet ])enja, udstrække, udspænde
(jfr. Tane m. og Tan 11., Strækkefjæl, hos Aasen og Ross), og þ er
ri-med Subst. |> c ri’ i r m., Torren, Tørken. Navnet vilde da betyde:
Haug, hvor man tørrer noget (t. Ex. afflaaede Skind) ved at udspænde
det (paa Fjæle).
S. 264 L. 7 f. o. III 57 1. II 157.
S. 271. Til GN. 98, 24. — Se Anmærkningen til V. Slidre GN. 3, 1.
S. 285. Til GN. 48. 49. — Iste Led i Partnavnet S t e k eg a r d e n o 111
antager S. B. at være Feilskrift for Stenke-, hvad han forklarer som
Gen. af Steinki, der forekommer paa Island som Kjæleform. Et lgn.
Mandsnavn S v e i n k i forekommer allerede i endnu ældre Tid i DN. i
Formen S v e n k e.
S. 287. Til GN. 60. — O. R. har i en ældre Notits antaget, at dette
Gaardnavn er sms. med vin; dette er dog mindre sandsynligt efter den ældste
af Formerne fra MA.
S. 289. Til GN. 64. 65. — Paa Grund af Vokalen - i - i 2den Stavelse af de
ældste Former kan Navnet ikke være sms. med ö i m u 1 ], men der kan
have existeret en Sideform deraf, simili.
S. 299. Til GN. 10. — Ingen af de anførte Forklaringer er synderlig
overbevisende, og folgende synes mig rimeligere. Navnets opr. Form kan
have været * S k a f 11 i s t e i n 11, hvor 1ste Led" er sk a fin 11, Partic. af
skafa, skave, skrabe. Navnet maa isaafald have havt omtrent samme
Betydning som Sk af hel la, Skafhellur, nu Skaveldene (N. Aurdal
GN. 86), og i Form vilde det have et Sidestykke i det paa flere Steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
