Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. HOLE
3
6. Tækkeren Eng. Udt. vcéhkeren. — Veckeren NRJ. IV
374, 1528. Weeheren Eng (brugt af forskjellige Gaarde til England)
1723.
Navnet er utvivlsomt identisk med Vækkerø i Aker (udt. vækkere) og
med Vekre i Sparbuen, der i AB. 13 skrives afVeikrene og saaledes er
sammensat med vin. Første Led formodes af S. B. at være et Elvenavn
* Veik (egentlig: som viger tilside, deraf: den bugtede): se NE. S. 293.
7. Haariim. Udt. ’ha romm. — i Horæimum DN. IV 357, 1367
(Midgaarden i øvste Stue). Horeimar RB. 257. Huorinn, Huorim,
Horinn NRJ. IV 146, 1528. [Horrenn (Midgaarden) NBJ. IV 373, 1528],
Horrenn 1604. Vi,Vi,Va.1/»- Horrem OC. 11. Hurum, Horum 1578.
Horrum, Horrimb 1617. Horemb 1657 (4 Gaarde). Hurum 1723 (ligesaa).
Horheimar synes i første Led at indeholde et Ord svarende til det
middelhøityske li o r «sølet Grund, Smuds» (angelsaksisk horh); sml.
Betydningen af Gaardnavnet Sauren. Gaarden ligger ved Stensijorden.
7,3. Hungerholt. Udt. hö’ngerhøU.
Navnet forekommer oftere i nyere Tid (Bd. II S. 300), første .Gang
maaske 1723 om en Plads under Moss GN. 29. Til Betydningen se Indl. S.
40. Her har tidligere været daarlig Havn, hvor Kjørene led Snit; nu godt
opdyrket.
7. 9. Hærøen. Udt. h&røia. — Herøen 1723.
Er en 0 i Stensfjorden. Herø forekommer ofte som Ønavn, saaledes
Herø i Søndmøre, Sør- og Nordherø i Herø Herred i Nordlaud. Navnet
antages i Bd. XVI S. 100 at indeholde dels herr m. «Folkemængde,
Krigerskare», dels maaske ogsaa heri «Hare». Et Mandsnavn Heri forekommer
i Sigmund Brestessøns Saga og i Halfs Saga. Hvilken Betydning der i
førstnævnte Tilfælde skal lægges ind i Ordet, er tvilsomt (jfr. Bd. XIV S. 74).
Sml. Modum GN. 97.
8. Lore. Udt. Ifrre. — a Lodrom i Steins s. DN. III 618,
1460. paa Lore NRJ. IV 146, 1528 (henfort til Norderhov). Louffuere
1578. Lorre 1595. Loure 1617. Lure 1604. Vi. Lorre 1657. Lore
1723.
Navnets Oprindelse er ganske usikker.
8,2. Kanipestykket.
Er et Skogstykke ved Sæteren Kampen (egentlig: Fjeldkamp).
9. Stein. Udt. stein. — a Steini Fagrsk. 2. Flatøb. I 566.
Fornm. s. X 377. a Steini (søndre) DN. IV 301, 1356. a Stæini
DN. I 235, 1345. [paa Steen NRJ. IV 145, 1528. Steen, Steen søndre
NRJ. IV 569, 1542], Steenn 1578. 1604. Vi,Vi- 1657. [Steen JN.
277], Steen 1723.
Navnet tilhører vistnok egentlig det lille Berg, hvorpaa Gaarden ligger.
Efter Gaarden har Stensfjorden og Steinsfjerdingen sit Navn. Om Steins
kirkja og Steins sókn se under «Nedlagte Kirker».
10. Sørum. Udt. sø"rdmm. — Ssudrheme i Steins s. DN. VIII
393, 1457. Swdrevm paa Ringerike (kan ogsaa være Sørum i
Norderhov) DN. I 760, 1517. Sørinn, Sørim NRJ. IV 146, 1528. Sørum
1578. Sørrum 1604.Vi,Vi,Vi- Sørum 1657 (3 Gaarde). 1723 (ligesaa).
Suörheimr betyder Sørgaarden og er et særlig paa Østlandet meget
hyppigt Gaardnavn. Nordenfjelds findes det kun i Sørem Leinstranden GN. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
