Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. HOLE
33
51. Laarviken. Udt. larvika. — Laarviig 1723.
Laar- i Navne pleier af være opstaaet af La gar-, Genitiv af oldn.
logr «rindende eller stillestaaende Vand» (Indl. S. 67). Laarviken ligger ved
en Bæks Udløb i Stensfjorden.
51, 2. Korneliusbraaten. Udt. kanélesbråtån.
52. Kroksundvolden. Kaldes sunnvøUen. — Krogsundvold
1723.
Ligger ved Kroksund (jfr. GN. 16).
52. 2. Trøgsle. Udt. trø kJcsle [ogsaa opgivet trygsle].
Ukjendt Oprindelse.
53. Rørviken. Udt. rørvika. — Rørviig 1723.
Rørvik(en) eller Høirvik(en) er et meget almindeligt Navn, der dog i
Buskerud Amt ellers kun forekommer i Hurum GN. 8, 2 Hvor Stedet, som
her, ligger ved Ferskvand, forklares det nærmest af r øyr r m. «Rør», medens
det ellers er at udlede af røyrr m. «Stenrøs» (se Bd. XVI S. 45). Ogsaa
den Omstændighed, at Navnet her synes forholdsvis ungt, taler mod at
forklare det af et uddøet Ord, som det sidstnævnte er. Dog findes der nu ikke
Rør paa Stedet (ligesaalidt som Stenrøser).
54. Overby. Udt. øverbij. — Øfre Bye 1723.
Jfr. GN. 26.
54,3. Høgkastet. Udt. høKgkaste.
Af k a s t n. i Betydningen «Tømmerkast» (Indl. S. 59). Bruget ligger
et Stykke oppe i Aasen.
[54,4. Gjota. Udt. jó’ta}.
Formen gjot f. forekommer kun i Stedsnavne for det sædvanlige gjota f.
«langstrakt Hulning i Jorden, langagtig Græsplet mellem Bakker og Klipper».
Jfr. Indl. S. 51, Bd. III S. 347, Gol GN. 15, 7.
55. Utviken. Udt. utviJca. — Udviig 1723.
Provst Færden bemerker: Utviken med Utøen laa, førend den nye Vei
langs Fjorden blev bygget, i en Udkant af Bygden og har vistnok sit Navn
deraf. Sml. ogsaa Fjerdingens Navn Utstranden.
55. 5. Ode-Lien. Kaldes U’a. — Ødelien 1723.
Maa engang have været Underbrug til en anden Gaard og saaledes
ligget øde (jfr. Bd. I S. 65).
56. Utøen. Udt. iCtøia. — Udøen (Engeland) 1723.
Oftere forekommende Navn paa Øer, der ligger langt tilhavs. Her vel
i Modsætning til Storøen (der har været kaldt Øen) og de i dens Nærhed
liggende Smaaøer, eller at forklare i Overensstemmelse med GN. 55.
57. Nes. Udt. nes. — Neeßitt 1592. Neessedt 1604. Vs. Næss
1617 (med Nørsterud). Nees 1657. Næs med Nøsterud 1723.
Ligger ved Tyriljorden. — Navnet Nørsterud existerer ikke længere;
jfr. næste GN.
57,5. Kløviken. Udt. klø’vika.
Vel for * Kleivviken (k 1 e i f f. Kiev), idet v’et har forandret ei til øy
(der videre er blevet ø); jfr. GN. 21,8. Her er en Vei, der kan betegnes
som en Kiev. Samme Navn er muligens Kløiviken Fosnes 18,2, der synes
at være et Modsætningsnavn til det nærliggende Gangarviken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
