- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 5. Buskeruds amt /
14

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14

BUSKERUDS AMT

58. Sønsterud. Udf. synnsterü. — Sønsterud 1617.
Sund-steru 1657. Sønsterud 1723.

Ora det forsvundne Nørsterud se GN. 57.

59. Fjulsrud. Udt. fjulsrú. — [Feholff NRJ. IV 144, 1528],
Fiolßrud 1617. Fioelsrud 1657. Fiolsrud 1723.

Formen i NRJ. kan være en urigtig Skrivemaade for * Fehol (af f é
iFæ> og hóll «rundagtig Høide»), ligesom det paa samme Sted
forekommende Søhoiff vistnok staar for Søhol (se GN. 29 ovenfor); eller den
indeholder * h o 1 f n. «rundagtig Høide» (se 0. Eker GN. 62). Af * Fehol(v) er
blevet Fjol (sml. fj ó s af féhús), som derpaa er blevet forsynet med
Endelsen -rnd (om Tilføielse af -rud til et allerede sammensat Stedsnavn se Bd.
VI S. 177). Betydningen bliver i begge Tilfælde: en til Græsgang benyttet
Høi. Gaarden ligger paa en Høide.

[59,2. Homledal. Udt. Wmmledæl].

Navnet forklares i NE. S. 110 deraf, at Bruget ligger et Stykke
nordenfor en i Holsfjorden faldende Bæk, der antages at have ført Navnet Humla
(efter Insektnavnet, hentydende til summende Lyd). Imidlertid er det mig
meddelt, at Homledalskastet var Navnet paa et nærliggende Skar, hvor der
voxede Humle. Humledal er ogsaa Navn paa en Plads paa Inderøen, ved en
Bæks Udløb i en Fjord; et Humbledall nævnes 1668 under GN. 26 i Ramnes.
Jfr. Humlebæk 0. Eker GN. 81. I Sverige forekommer saavel Humledal som
Humlebäck(en) som Gaardnavne (Hellquist, Sjönamn S. 235 f.).

60. Langbru. Udt. langbru.

Jfr. JN. 276: «Nogle jordbroer kailis Langebrymyrer» (paa Krokskogen).
Gaarden var dengang endnu ikke ryddet. Om Betydningen af «Jordbro» se
Indl. S. 45.

61. Bent-Finne. Kaldes bai uteplassen [Bent-Finne udtales med
Tonen paa sidste Led], — Hiran 1723.

Pladsen blev ryddet af en Finne ved Navn Bent. Hiran er vel et
lappisk Navn og uden Forbindelse med Elvenavnet Hira og det svenske
Sjönamn Hiren.

62. Midtskogen eller Kjella. — Udt. mittskauen.

Midtskogen har Navn af, at Stedet ligger midt paa Krokskogen. JN.
276 omtaler (det nærliggende) cMiskoug kiernet» samt «en stor steen mit
paa skougen, kailis Midskougsteen». Paa hans Tid var Pladsen endnu ikke
ryddet. Kjella sigter til den nærliggende Olavskilde, der omtales af JN.
276 (S. Oluifs kilde) og ikke — som i Udgaven af JN. — maa forvexles med
den af Wiel (XXX S. 138 beskrevne «St. Olafs Kilde» paa Sæteren «Retilla»
(Rethellesæteren ved Sundvolden); se Vibe S. 202.

63. Brua. Kaldes bruløkkene (ogsaa brua).

Paa Krokskogen.

64. Sefri-Mathisen. Kaldes mattisplassen. — Sefri 1723.

Paa Krokskogen. Egentlig Mandsnavn (Sigfriör, se PnSt. S. 213).

65. Sundvoldberget. Kaldes jö’nnsbråtån.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/5/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free