Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
BUSKERUDS AMT
83. Grefsrud. Udt. gr æ’ff stu. — Greffsrudt 1578. 1604. Vi.
1617. 1657. Grefsrud 1723.
Navnet forekommer oftere, saaledes paa 0. Eker GN. 69. *Greipsruð,
sms. med Mandsnavnet G r e i p r, der var almindeligt i MA. i Norge og efter
Aasen endnu bruges i Formen Greip i Hardanger og Søndhordland.
83,4. Kjensli. Udt. Tçæ’nnsle (?).
Den anførte Udtale er rigtig. Første Led er tjarn n. «Tjern»,
Sideform til tiQrn f.: Gaarden ligger paa en Høide ved et Par Tjern. Sidste
Led kan neppe være (h)líð «Li», skjønt dette Ord som sidste Led ofte svækkes
til -le (se Indl. S. 65); saaledes efter Bd. III S. 60. 75 ved Kjenli i Nes og
Furnes (udt. Içænnlé). Her er nemlig ingen Li. Her foreligger da (h)li ð n.
«Aabning, Gjerdeled».
84. Nakkerud. Udt. naklcerú. — Nakkarud RB. 101 (anført
under Sylling Kirke). [Nackerutt NRJ. IV 580, 1542. Nackerud JN.
280]. Nackerud OG. 5. 1604.72. 1617. Nocherud 1657. Nacherud
1723.
Forklares i PnSt. S. 185 af et Mandsnavn Nakki, hvoraf der Andes et
par sikre Spor. Ældre Form H n a k k i, bevist af h n a k i paa en
Runeindskrift fra Vestergötland (S. B.).
85. Bure. Udt. bu re. — [Borerydt (!) paa Tøresstrannden DN.
VI 809, 1553], Burudt 1604.7a. " Bueruud 1617. Burud 1657.
Buu-rud 1723.
Oftere forekommende Navn, dels udtalt som her, dels bú’rú. I Buskerud
Amt hører hid Bure Norderhov GN. 9, Bure Hurum GN. 52 (Bndarud RB.
292), Burud 0. Eker GN. 193 (Budarud RB. 215). Búðaruð (eller
*Búðarruð), af búð f. «Bod», maaske sigtende til Fiskerboder ved den
nærliggende Tyrifjord (hvor Henoa løber ud deri).
85,3. Strandings-Holleia. Udt. ha lleia.
Er en Del af den store Skogstrækning Holleia, beliggende i den gamle
Strandinge Fjerding (se under «Gamle Bygde- og Fjerdingsnavne»). Holleia
nævnes ikke i ældre Tid, men er aabenbart samme Ord som det gamle Navn
for N. Fron og en Del af Vaage Herred, i DN. I 666, 1480 skrevet i
Hol-læidhene (se Bd. IV, 1 S. 118 f.). Medens denne Bygd paa flere Steder
betegnes som en egen Herredstingkreds (‡> i n g h å), er der intet Tegn til et
lignende Forhold ved Holleia paa Tyristranden. Sidste Led er leið f. «Vei,
Kant, Side». Første Led synes at være Adj. ho lr «hul» eller Subst, hol n.
«Hul». Holleið skulde da nærmest betyde: Vei, hvor der er Huller eller
Fordybninger. Paa *Holtleið (af holt «Lund») tør neppe tænkes, da
Hjaltland bliver til Hj at land, ikke *Hjalland (S. B.).
85,15. Aarengen. Udt. arænga.
Navnet er neppe gammelt nok til at kunne indeholde á r, Genitiv af
a f. «Aa, Elv». Af samme Grund kan heller ikke tænkes paa aar «Older»
(oldn. o 1 r), da dette Ord her udtales 0T. Maaske — ligesom Aarvold og
Aarlien i Nes Hdm. — af o rri «Aarfugl», sigtende til at her har været drevet
Skytteri paa Fugleleg.
86. Solum. Udt. solbmm. — Sollem 1604.1/*. Solim 1617.
Sollem b 1657. Sollum 1723.
Hyppigt Navn overalt i Landet undtagen i Smaalenene, Nordland og
Finmarken, skrevet Solheim, Soleim, Solem, Solum. S ó 1 h e i m r eller S ó
1-h e i m a r, sigtende til en mod Solen aaben Beliggenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
