Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. HOLE
17
nær at antage, at den førstnævnte Betydning egentlig kun tilkommer Formen
Solbjørg (Sólbjorg): jfr. ældre dansk solbjærg «Solnedgang», gaa til
bjærge, bjærges «gaa ned (om Solen)», egentlig «skjule sig», svenske Dial.
sol-bjärgar «Solnedgang». Imidlertid har Ross Formen solarber n. «Solnedgang»,
hvilket tyder paa et bergn. = bjorgf. De to Navne Solberg og
Sol-bjør(g) forvexles hyppig, særlig i de skrevne Former.
74. Pjaaka. Udt. pjå’ka. — Piochen 1723.
Navnet findes ogsaa i Norderhov GN. 13, og ellers som Pladsnavn (t. Ex.
Pjaaka Hole GN. 32,2, Pjaaken Vestby GN. 133, 4). Jfr. Pjaakerud ovenfor
(GN. 70). Til pjaaka, «pusle», en (bl. a. paa Ringerike brugelig) sekundær
Form af poka. Snil. Prekarud i Krødsherred GN. 224, 8.
75. Skamarken. Udt. shamarlca. — Søvmarchen (!) 1723.
Vel snarest, ligesom Skadeland (Sigdal GN. 156. 157, Ullensaker GN.
69,1), at forklare af skaði m. «Skade» og sigtende til, at Marken engang
har været udsat for Skadeild, resp. Skade ved Jordfald. I PnSt. S. 218
fremstilles den Formodning, at der har existeret et Mandsnavn * S k a Ö i (i
oldn. findes Ordet kun som Navn paa en Jættedatter); men ved et saa ungt
Gaardnavn som dette kan ikke tænkes herpaa.
76. Kinna. Udt. tønna. — Kinndenn 1604.74. Kinnd 1617.
Kind 1723.
Kinn, Kinne, Kinden forekommer hyppig som Gaardnavn og er
sedvanlig kinn f. «Kind», brugt om en bråt Fjeldside. En saadan skal dog
ikke findes ved Gaarden, kun jevne Skraaninger. Man kunde da tænke paa
*Tjornin, af t j qrn f. «Tjern», men heller ikke noget saadant findes
her. Maaske er Gaarden flyttet.
77. Hollerud. Udt. hallerü. — Hollerudt NRJ. IV 374, 1528.
Holerud St. 174 b. Hulderudt 1578. Hollerud 1604.74. Hoellerud
1657. Hollerud 1723.
Navnet ogsaa i Sigdal GN. 154. Første Led kunde være Elvenavnet
H o 11 eller Halla (se NE. S. 90 og S. 106): der gaar en liden Bæk søndenfor
Gaarden; eller Kvindenavnet Halla (se PnSt. S. 112). Snarest foreligger
dog holl f. «Helding», idet første Leds Vokal skyldes Nominativformen.
78. Haug nordre. Udt. twlrehciu. — Hough 1604.72,72,72.
Nørdre Houg 1617. N. Houg 1657. Nordrehoug 1723.
79. Haug mellem. Udt. mittliau. — Middell Houg 1617. 1657.
Mithoug 1723.
80. Haug søndre. Udt. sý’nnrehau. — Søndre Houg 1617.
Houg 1657. Houg 1723.
81. Kolbjørnrud. Udt. Tcalbjønnru. — Kollbiørnsrud 1617.
Colbiørenrud 1657. Kolbiørnrud 1723.
Oftere forekommende Gaardnavn, sms. med Mandsnavnet Kolbjørn;
se PnSfc. S. 164.
82. Braaten. Udt. bratån. — Braatten 1723.
Oldn. br o ti m. betyder «Dynge af Trær, som er fældte i Skogen».
Egentlig betegner Braate saaledes kun et Jordstykke, hvor Trærne er fældet
og bragt tilside. Imidlertid forstaaes almindelig herunder det samme som
«brændt Braate», hvorom se Aadalen GN. 9, 6. Forskjellen mellem Braate og
Brenna (GN. 84,20) er — efter Mehlum S. 175 — den, at det sidste Ord
alene sigter til Opbrænden afTræfanget, medens Braate betegner en grundigere
Nyrydning med Opbryden af de svære Trærødder.
Rygh. Gaardnavne V.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
