Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
23
Gaardenes Navne: 1. Bjørke. Udt. bjørke. — i Birki DN.
IV 287, 1352. Bircke NRJ. IV 146, 1528. B’iørcke 1578. Biercke
1604. Vi. Bierche 1657. 1723.
Birki, af birki n., med Bjerk bevoxet Sted. Formen Bjørke skyldes
Indflydelse af Trænavnet (bj q rk); jfr. Hole GN. 3.
2. Karlsrud. Udt. [Jcä’lsrü og] lca’llsrú. — Kalßrud 1657.
Karelsrud 1723.
Jfr. Hole GN. 87, 9.
3. Frok. Udt. frok. — a Frok DN. IV 250, 1346. Froa NRJ.
IV 146, 1528. Frogh 1578. [Frog JN. 280]. Fro 1592. Frogh
1604.Vi. Frog 1617. Froug 1657 (2 Gaarde). Frog 1723 (ligesaa).
Forklares af S. B. af * Fró ak r «Ager, som modnes tidlig», til frór,
frár «hurtig»; jfr. GN. 7 og Hvataaker i Sandeherred, af hvatr «rask».
Frok er (efter Provst Færden) en meget frugtbar Gaard. Andet r er da
bortfaldt ved Dissimilation. Fra Meningens Side vilde *Frjóakr, af frjór
«frugtbar», være mere tiltalende; men Formen støttes ikke tilstrækkelig ved
gudbrandsdalsk fro = frjo «Frø».
3,9. Mælingen. Udt. mælingen.
Af det endnu brugte gamle Ord m æ 1 i n g r m., som betyder et
Jordstykke af en vis Størrelse, noget forskjellig paa forskjellige Steder (jfr. Bd.
IY, 1 S. 113, XIII S. 360).
3, 10. Gomserud. Udt. gommserü.
Jfr. Gumserød Brunlanes GN. 36 (Bd. VI S. 212 f.). Første Led er
vistnok det af Ross anførte gumsa «Hunfaar» eller et til svensk gumse
«Væder» svarende Ord.
3. 19. Snadden. Udt. snadden.
Af Folkespr. snadde (snadd) «fremstikkende Spids, Snip af Skog eller
Akerland».
3,24. Kallebraaten. Udt. lcdllbråtån.
Samme Navn bærer GN. 13, 3. Vel af det ringerikske kall m. «kvistet
Træstamme med gjenstaaende Grenstubber». Jfr. Kallebraadmoen i Oddernes.
4. Raa. Udt. rå. — a Room (nørste) DN. XI 22,- 1328. i
Room (nordre) DN. IV 607, 1428. Raa NRJ. IV 146, 1528. 1578.
1592. 1604. Vi. Raae 1617. 1657. 1723.
Tillægget «nordre» har Hensyn til, at Gaarden ligger strax nord for
Øde-Raa Hole GN. 1, 2. Navnet forekommer oftere og er det oldn. rá, ró f.
«Vraa», sigtende til afsides Beliggenhed (om Gaarde, der ligger omgivne af
Høider o. lign.): se Indl. S. 69. Navnet har her, som ellers fordetmeste ved
gamle Gaarde søndenijelds, oprindelig havt Flertalsform Róar (Rår), i
Dativ Rom.
5. Berger. Udt. b&rjer. — Berger St. 172 b. 1723.
* Berga r f., Flertalsform til berg n.: se Indl. S. 43.
6. Gile. Udt. jile. — a Gæilum DN. XI 24, 1330. [paa Geyle
DN. XIII 832, c. 1560]. paa Gylæ NRJ. IV 146, 1528. Giele St.
172 b. Geile, Gielle 1578. Gielle 1592. Gille 1604.Va,Va,Vs. Gillo 1595.
Gilouff 1617. Gilloug, Gielloug 1657 (2 Gaarde), Gilloug 1723 (ligesaa).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
