Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
BUSKERUDS AMT
Samme Navn i Yang Hdm., paa 0. Toten og i Stokke. G e i 1 a r (å
Geilum), af geil f. «Kløft, af Høider eller Gjerde omgivet Vei», nu i
Folkespr. særlig om indhegnet Fævei. Jfr. Bd. III S. 100, IV, 2 S. 64, VI
S. 181.
7. Braak. Udt. brak. — a Brake DN. V 610, 1462. Brock
NRJ. IV 146, 1528. 1578. Brogh 1595. 1604.Vi. Brog 1617. Broeg
1657. Braag 1723.
Vel af *Bráðakr, sms. med bráðr «rask, hurtig»; jfr. GN. 3 Frok,
hvor sidste r paa samme Vis er forsvundet ved Dissimilation. S. B., der
uafhængig var kommet til samme Resultat, formoder, at b r á ð r her staar i
sin oprindelige Betydning «lied», saaledes at Betydningen bliver: Aker, som
ligger i Solen og modnes meget tidlig. Provst Færden skriver: «Braak ligger
liøit, frit og lige i Middagssolen med sydøstlig Skraaning, saa Navnet af et
Sted, hvor Kornet modnes tidlig, vilde passe fortræffelig paa Gaarden.» Af
helt forskjellig Oprindelse er vel Braaksøen i det sydlige af Stensfjorden (af
Wiel XXX S. 135 skrevet Bragsøen) og Braagsbraaten, der efter DK. er Navn
paa en Plads i Lunder Sogn (Norderhov), samt Broktjernet i Heggen Sogn
(Modnm); disse hører snarest til Dialektordet brok (islandsk brok) n.
«grovt Græs».
8. Yegstein. Udt. vceJckstein. — a Vegastæini DN. IV 237,
1345. j sudrgardenum aa Vegastæini DN. IV 328, 1361. Vægharstein
RB. 307. Wegesten, Wegestenn NRJ. IV 146, 1528. Veghesteen NRJ.
IV 373, 1528. Wegsteenn 1578. Wiigsteenn 1578. Wegstenn
1604.Vi,Vi. Wegesteen 1617. Weistenn 1657 (2 Gaarde). Weisteen
1723 (ligesaa).
Vegarsteinn, Veisten, d. v. s. Sten eller Fjeldtop ved Veien, eller
Sten, der angiver Veien. Som nyere Navn forekommer Veisten i S. Land
(Bd. IV, 2 S. 183) og i V. Gausdal (Bd. IV, 1 S. 201). Jfr. ogsaa
Vegar-berg, nu Veberg GN. 108 i Sande JL.
9. Bure. Udt. bure. — Bure NRJ. IV 145, 1528. Buro NRJ.
IV 146, 1528. Bwræ NRJ. IV 237, 1528. Bure St. 172 b. Borudt
1578. Bure 1578. 1595. 1604. Vi. Buurud 1617. Burud 1657.
1723.
Se Hole GN. 85.
10. Sjørvold. Udt. sjøWvæll. — Syworwald NRJ. IV 146, 1528.
[Siøervald JN. 277], Søruold 1604.Vi. Sørwolld 1617. Sehoruol
1657. Schiørvold 1723.
* S j ó v a r v ♀ 1 It, sms. af sjór m. «Sjø», og vqllr m. «Vold».
Gaarden ligger ved Stensfjorden.
11. EI viken. Udt. célvika. — Elviigen 1723.
Navnet Elvik(en) forekommer oftere, men synes ikke overalt at have
samme Oprindelse. Elviken i Nittedalen (GN. 47, 3) skriver sig fra Elelvens
Navn (se NE. S. 39 f.). Ogsaa her løber en Bæk ud i Viken, men denne
benævnes Migarbækken (hos Wiel XXX S. 168 Mjeren 0: Migaren), idet den,
efter Provst Færden, i Flomtiden springer som en fri Straale ud fra Kammen
i Skaret. S. B. antager, at Elviken indeholder é 1 n. «Iling», hvis Vokal er
blevet forkortet. Provst Færden skriver: «Elviken ligger temmelig udsat for
Sno og Vind fra Nord.»
11,7. Orviken. Udt. ó’rvíka eller ó’lvíJca.
Vel af Trænavnet q 1 r m., Older, Or: se Indl. S. 87. Provst Færden
skriver: «Orviken skal for Tiden ikke have synderlig Orekrat, men det kan
jo være ryddet væk, efterat Stedet havde faaet Navn.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
