Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
BUSKERUDS AMT
i Nordheroff s. DN. II 712, 1492. [Ask Cod. AM. 880], Ask NRJ.
IV 146, 1528. 1578. 1604.Vi. 1617. Asch 1657. Adsch med Gaaßefet
Eng 1723 (2 Opsiddere).
Fra denne Gaard var, efter Munch, rimeligvis Lendermanden Ingimarr
a f A ski, der faldt i Slaget ved Fyrileiv 1134 (Cod. Fris. 311). Oftere
forekommende Gaardnavn (saaledes i Lier), vel sigtende til et enkelt fremtrædende
Træ (se Indl. S. 42). — Om Anvendelsen af Benævnelserne Tyristranden og
Strandinge Fjerding i denne Forbindelse se S. 15 og S. 59. — Gaaßefet Eng
er GN. 70.
78,8. Flattum. Udt. fldttömm.
Se Modum GN. 112.
78, 17. Vadrættet. Udt. va drætte.
Egentlig: Sted, hvor der fiskes med Vad, til Folkespr. drætte n. «Sted,
hvor et Vad bekvemt drages op af Sjøen». Denne Betydning svarer ogsaa
til Stedets Beliggenhed. Samme Navn i Gjerpen og i 0. Eker GN. 14, 2.
78. 22. Blekkekjern Skog. Udt. llæhhekænn.
Blekke er en Dialektform for blekkja, der — ligesom svensk Dial.
blakken — betegner forskjellige bladrige Vexter; jfr. islandsk blaðkr
«bladrig». Blekkekjern vil altsaa sige: Tjern bevoxet med Bladplanter.
Blekkjekjøn i Nes har efter Mehlum S. 301 Navn af de deilige Vandliljer,
som voxer der og i Stedets Dialekt kaldes blekkju. Nær beslegtet er
Blokkekjern, der findes flere Steder som Navn paa Tjern. Folkesprogets
blokka er samme Ord som det islandske blaðka «bladrig Vext» (brugt
som Navn paa forskjellige Planter).
79. Gaasefet. Udt. gaseføtt. — Gaaßefet Eng (under Ask)
1723.
Navnet ogsaa i Saude. Man kan ved dette være i Tvil, om fit staar i
Betydningen «frodig Græsmark (især ved Vand)», saaledes som ellers i
Stedsnavne (se Indl. S. 49), eller om det har Betydningen «Svømmehud eller
Svømmefod paa Vandfugle». I første Tilfælde bliver Navnet ensartet med
Gaaseland o. lign., i sidste med Gaasefoden (i Landvig); d. v. s. der betegnes
enten en Eng, hvor Gjæs holder til, eller en Jordeiendom, der har Form af
en Gaasefod. Ved Navnet i Norderhov gjør Udtrykket Gaaßefet Eng 1723
en tredie Forklaring mest sandsynlig, nemlig Henførelse til Plantenavnet
gaasefit «lycopodium annotinum, Vippegræs».
80. Hjelle. Udt. jæ’lle. — i Hiollum a Strondenne i
Nørdær-ofs s. DN. IV 314, 1359. Hielle 1578. Jelle 1604. Va. Hielle 1617.
Gielde 1657. Hielde 1723.
Hjal la r, i Hjollum, af hjal lr m. «Hjell, flad Afsats, Terrasse»
(Indl. S. 55). Blandt de talrige Gaarde, som bærer Navnet Hjelle, har endel
samme Grundform som denne, medens andre udgaar fra Dativ Ental hjalli,
og atter andre fra et svagt bøiet hjalli. — Om Stranden se «Gamle
Bygdenavne».
80, 15. Muggerud. Udt. mxCggerú.
Ligger ved en Bæk. Se 0. Eker GN. 148.
81. Egge. Udt. ægge. — Egge 1657 (2 Gaarde). 1723
(ligesaa).
Jfr. GN. 94 og Lier GN. 65. "Eggjar, Flt. af egg f. i Betydningen
«Fjeldkam, Ryg af en Jordhøide» (Indl. S. 48).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
