Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
37
71,2. Lyuliagen. Udt. IVuhagan.
Af (h)laða, Lade (for Hø og Kom). Lyu- er opstaaet af
(h)l(jðu-(Indl. S. 63). I Soknedalen udtales y som i.
72. Sæteren. Udt. sætra. — Setter 1657. Sætter 1723.
Sætr, Sæter (Indl. S. 74).
73. Heieren. Udt. heiærn. — Heieren (Kvernbrug) med 2
smaa Pladse 1723 (først skyldsat da).
Se Hole GN. 69.
74. Broen. Udt. brú’a. — Brua 1723 (skyldsat da).
74,4. Buringrud. Udt. burringrú.
Ross anfører fra Øst-Telemarken buring «svær klodset Karl». Ifald dette
Ord foreligger her, maa det være i dets Anvendelse som Øgenavn. S. B.
gjætter paa, at Buring- er opstaaet af Búðareng (Eng med en Bod),
saaledes at -rud er en senere Tilføielse (jfr. Hole GN. 69). Herfor taler
Skrivemaaden Budringsrud (saa paa AK.).
75. Røising. Udt. røt sing. — i Ræysyngæ DN. V 660, 1482
(Paategning: Røsinge). Resinn NRJ. IV 146, 1528. [Resyn NRJ. IV
237, 1528], Rosøin 1578. Røßunng 1592. Røessinng 1604.7i.
Røssing 1617. Røsßing 1657. Røseng 1723.
Navnet Røising forekommer (med Udtalen røi SinncC) ogsaa i Ogndalen
GN. 34. 35 og antages af O. R. (Bd. XV S. 223) for opstaaet af*Røyseng,
af r øy si n. (rettere hr øy s f.) «Stenrøs» og eng f. «Eng», der som sidste
Led ofte gaar over til -ing (Indl. S. 49).
75,4. Futengen. Udt. fiCtænga.
Som flere andre Navne med Fut- angiver ogsaa dette, at Eiendommen
har tilhørt eller været beboet af en Foged.
76. Hole-Ødegaarden. Udt. holeøgalen. — Hoele øde 1617.
Holleødegaard 1723 (derunder 11 Pladse).
Navnet Hole er meget hyppigt (ved Siden af Hol), forekommer saaledes
flere Gange i Buskeruds Amt. Det er dels Flertal dels Dativ Ental af h ó 11 m.,
isoleret Høide. Jfr. Sognenavnet Hole.
76,7. Sørgefoss. Udt. sø’rjefåss.
Ligger ved Sokna og en liden Bæk, som gaar ud i den. Efter Wiel
XXX S. 191 danner Sokna her en Foss kaldet Sørgefoss og antager derefter
Navnet Sørgefosselven. Rimeligvis har den omtalte Bæk oprindelig baaret
Navnet Sorga, hvoraf ogsaa andetsteds findes Spor: se NE. S. 240. S. B.
(NE. S. 334) sætter dette Navn i Forbindelse med Verbet surre. A. Kjær
antager den oprindelige Form at være * S a u r g a, til saurugr «smudsig».
76,18. Hon. Udt. lion.
Vel opkaldt efter Hon i 0. Eker GN. 78 (O. R.).
77. Lerberg. Udt. læ’rbtér. — [Leerberg paa Tyristranden
Dipl. af 1575, gjengivet af Wiel XXX S. 145]. Leerberrigk 1578.
Leerberrig 1617. Leerberig 1657. Leerberg 1723.
Jfr. GN. 24. — Henførelsen til Tyristranden er som ved næste GN.
78. Ask. Udt. assfc. — i Aske DN. V 370, 1419. i Askæ
(søndre) a Tyriæstrand DN. V 621, 1466. Ask i Strandinge fyærding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
