Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
41
94. Egge. Udt. ægge. — [Egge i Ulleraal DN. XVI 22, 1361,
Afskrift fra 1770]. Egge 1617. 1657. 1723.
Se GN. 81.
94, 1. Yiul. Udt. viul — Wiigull 1578. Wiigell 1557.
Wioell 1657. Wiol og Adschelsrud 1723.
Samme Navn er maaske V i o 1 e RB. 492 i Tune (Bd. I S. 302). Sidste
Led kan ikke være hóll m. «isoleret, helst rundagtig Høide», da Gaarden
— ifølge Provst Færden — ligger dybt nede i en Gryde ved Elven, uden
nogen isoleret Høide i Nærheden. Sandsynligvis er det hol n. «Hul».
S. B. bemerker: Mulig har Gaardens Navn været nævnt i en nu tabt
Runeindskrift. Ramus (livis Beskrivelse er approberet 1715 og udkom 1735) siger
S. 93: «Norderhougs Hoved-Kirke er en skiøn Steen-Kirke, paa hvis
Kirke-Gaard findes en lang flad Steen, paa Kanten staaer denne Skrift med
Rune-Bogstaver Her hvil i r Cal Halvars Son Vitiol». I
Universitetsbibliothekets Exemplar af Ramus’s Beskrivelse er af J. C. Berg tilskrevet:
«Vitiol ventelig Gaarden Viul’s gamle Navn.» Mulig har herefter Viul
engang hedt * V i ð i h o 1, af v i ð i r m. «Pil» og h o 1 n. «Hul». Hertil
bemerker Provst Færden: «Viul ligger i en dyb Indsænkning ved Randselven,
med høie Bakker rundt omkring, altsaa netop i en Høi. I saadanne Høier
voxer altid Vier ved Elvebredderne. Tydningen V i ð i h o 1 passer derfor
fortrinlig med Beliggenheden og Naturforholdene.»
94,1. Askersriul. Udt. asshersrü. — Aßgulsrud 1657.
Adschelsrud (Underbrug til Viul) 1723. Senere skr. Askildsrud.
Den rigtige Form vilde være Askelsrud, idet første Led er Mandsnavnet
A s k e 11 (endnu i Brug): se PnSt. S. 17, hvor flere Gaarde af samme Navn
omtales. Af forskjellig Oprindelse er GN. 120, der skrives som denne.
94, 3. Myre. Udt. myre. — Myrhe 1617. Myrre 1657. Myre
1723.
* M ý r a r, Flt. af m ý r r f., Myr.
95. Testeren. Udt. verstern. — i Vestrini, i Vestrin DN. IV
237, 1345. i Vestrinni, i Vestrin DN. IV 242, 1346. i Væstrinæ DN.
IV 420, 1389. i Væstrin RB. 284. i Westrinæ (øvre) DN. IV 607,
1428. i Westreinom DN. IV 652, 1443. Western NRJ. IV 148, 1528.
Vesthren NRJ. IV 237, 1528. Westrenn St. 172 b. [Vestrem JN.
279], Westrenn 1578. 1604. Vi,Va. Vestrenn 1617. Westeren 1657
(2 Gaarde). Vesteren 1723 (ligesaa).
V e s t r v i n, Vestgaarden, sms. med vin. Navnet findes ogsaa i
Jevnaker. Sml. Østeren i Hurum GN. 2.
95,4. Stoen. Udt. stø’a.
S t Q Ö f., Baadstø. Ligger ved Storelven. Samme Navn GN. 97,3.
90. Trøttersrud. Udt. trøttersü, — Throdtelsrud 1657.
Trøtels-rud 1723.
Af Mandsnavnet Þ r ó 11 o 1 f r; jfr. Þrottolfstadhir DN. IV 247 i
Ranrike: se S. B. i PnSt. 266 Note 2.
97. Krakstad. Udt. Tcrahlcsta. — a Krakstaduni DN. III 475,
1422. II 618, 1458. [Krakstade God. AM. 880], Kragstad NRJ. IV
148, 1528. Kragstadt 1578. 1592. 1604. Vi. 1617. Krakestad 1657.
Krachestad 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
