Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
BUSKERUDS AMT
Af Mandsnavnet K r a k i, der var almindeligt i Norge i den senere MA.
og vistnok ikke er forskjelligt frådet ældre Tilnavn kr a kl (egentlig: Stang,
spædlemmet Person) kommer Krakestad i Kraakstad GN. 114 og vel ogsaa
Krakstad i 0. Moland GN. 34. Derimod synes de ældre Skriftformer af vort
Gaardnavn at tyde paa, at dette er rigtig forklaret i PnSt. S. 169 af
Mandsnavnet Kr åk r, der ellers knn findes brugt paa Island.
5)8. Skoieii. Udt. skø"e (ogsaa opgivet skø"i). — Skoddenn
1604.74. Skodden 1617. Schoejen 1657. Schøyen 1723.
* S k o ð i n, ældre S k a ð v i n, sms. med vin. Første Led skaö
sammenstilles af S. B. med det slaviske sko tu «Kvæg». Sandsynligere er den
af O. Skulerud (Om Vin-Navnenes Behandling i Nedre Telemarken og Bamble,
S. 9) opstillede Jevnførelse med angelsaksisk sceadu (engelsk shade,
s had o w), tysk Schatten «Skygge». Sml. Skuggerud Sigdal GN. 69.
Gaardnavnet er ældgammelt og vidt udbredt i forskjellige Former (hl. a.
Skaaden, Skui): se Bd. I S. 53, II S. 22, III S. 21, VI S. 370, XIII S. 159. I
Buskerud Amt findes det kun her og sms. i Skadengaard Gol GN. 68.
98,2. Aakerliagen. Udt. akerhagan.
99. Klette. Kaldes Ødegaarden (udt. ø’galen). — a Klættæ
DN. IV 242, 1346. Klette (brugt som Eng under Hesleberg og
Tan-berg) 1723.
Kletti, Dat. Ent. af klettr m., Fjeldknat (Indl. S. 60).
Gaardnavnet forekommer ogsaa i Hedem. og Krist. Amter, men er tildels opstaaet
af Flt. K 1 e 11 a r.
100. Sætrang. Udt. sætranq. — Sotrangr (Nom.) Fornm. s.
IX 365. a Sotrange DN. IV 242, 1346. II 244, 1348. IV 301, 1356.
Sottrange Reg. 206 (Brev fra 1415—1416). a Settrangom DN. III 702,
1488. Sættrængh c. 1520. Settringen NRJ. IV 148, 1528. [Sættrang
NRJ. I 5, 1514], Setronngh St. 173 b. Settung 1578. " Settrang
1595. Setranng 1604.7i,7i. Settrang 1657. Setrang 1657 (2 Gaarde).
Settrang 1723 (2 Gaarde, hver med 2 Opsiddere).
S. B. bemerker: Navnet forekommer ogsaa i Runeindskriften paa Eggemo
stenen: a sotrange. Denne Indskrift har Aarstallet MDLXXXIX.
Overgangen fra o til æ i Navnet synes ikke med Rimelighed at knnne forklares
ved Indflydelse af sætr, hvis dette er ubeslegtet. Mulig er derfor Sótrangr
opstaaet af *Sátrvangr, sms. af v a n g r m. «Vans» og såt r n. « Plads,
hvor noget staar», her snarest i Betydningen «fast Opholdssted» =sætr n.,
hvilket Ord har foranlediget Navnets Omdannelse. Gaarden ligger efter
Provst Færden midt i den gamle Vangsbygd og danuer en frugtbar og
vidtstrakt Flade her.
100, 12. Floitingen. Udt. fløt tingen.
Hører sammen med det paa Oplandene brugte fløyt f. «et i eller ved et
Vandløb liggende fladt og sidt Stykke Land, der jevnlig staar under Vand,
et bredt og stille, idethele meget grundt, Parti af en Bæk, hvor Bredderne
er vexlende og ubestemmelige» (Ross). Fløita (Fløiten) bruges meget ofte i
disse Egne om Elveudvidelser, Smaasjøer dannede af Elve (se Bd. III S. 8 og
jfr. NE. S. 54). Fløitingen er enten en Afledning af dette Ord, eller det er
omdannet af Fløitengen (jfr. Indl. S. 49 under e n g), Efter Provst Færden
ligger Fløitingen et godt Stykke fra Elveløbet paa en vid og flad Eng.
100,14. Bingen. Udt. bingen.
Af Folkespr. binge «Gjødselrum», paa Østlandet ogsaa i samme
Betydning som bing, oldn. bing r m. «et ved Vægge afdelt Ruin paa et Gulv eller
anden Flade» (indl. S. 43). I Smaalenene, tildels ogsaa paa Hedemarken er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
