Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
45
111. Tesetrud. Udt. vesæ’ttrü. — Væsetterudt NRJ. IV 374,
1528. Wesetterudt 1578. Weesßettrud 1657. Wesetrud 1723.
Se Hole GN. 88.
111,2. Soverodden. Udt. savarødden.
Ogsaa GN. 114, 3 og 126, 3, Er en Odde i Indsøen ØiaDgen. Beslegtet
synes Sovarneset Vefsen GN. 168 og Soveskaret i Bygland (se Bd. XVI S. 80).
Maaske om Steder, hvor der overnattes.
112. Aaserud. Udt. aserü. — Aszanid DN. V 161, 1348.
Aaßerud 1617. Aasserud 1723.
Ogsaa Røken GN. 3,12 og mange andre Steder (tildels i Formen
Ose-rød). Forklares i PnSt. S. 15 af Kvindenavnet Åsa.
113. Gunnersby. Udt. gunnersbý. — Gnnersbye 1604.74.
Gundersbye 1617. 1657. 1723.
Af Mandsnavnet Gnnnarr (nu alm. Gunner): se PnSt. S. 103 f.
114. Flekshaug. Udt.’ flcéJcksau. — Fliekesager OC. 47.
Fleckeseudt 1617. Flekesoff 1657. Flechesov 1723.
Navnet er efter sin Oprindelse identisk med Flikkeshaug V. Toten GN.
3. 4, der i 1362 skrives i Fylkishaughi, og med Flesaker i Ringsaker
GN. 11, der i 1344 skrives a Fylkishaugi. Flesaaker paa 0. Eker GN.
40 er derimod vistnok opstaaet af Fylkisakr. Fra denne Gaard (der i
1593 skrives Flickisagger) stammer muligens den forvanskede Form i OC. I
alle disse Tilfælde er 1 flyttet foran Vokalen. Den gamle Form opviser
Fylkesnes i Finnaas. Til Grund ligger vistnok ikke fy Iki r m. «Konge»,
der kun bruges i det poetiske Sprog, men derimod fylk i n. «Fylke (en af
de Landsdele, hvori Norge var delt)». Ved «Fylkeshaug» forstodes maaske en
Høi, hvor Fylkestinget blev holdt.
115. Grysæteren. Udt. gltscetra. — Grysetter 1723.
Der synes intet Vandløb at findes i Nærheden. Vel til Folkespr. glya
«kohl Vind fra Fjeldene», der bl. a. bruges i Valdres. Efter DK. er der ogsaa
et Grysæter i Sigdal.
116. Kittelsby. Udt. tyttilsbý. — Kittelsrud 1617. Kistelsby(!)
1657. Kittelsbye 1723.
Jfr. GN. 176. Af Mandsnavnet Ketill: se PnSt. S. 158 f. Ogsaa
flere andre Gaardnavne i Buskerud Amt er dannede af dette overmaade
hyppige Navn.
117. Alm. Udt. ælm. — Alem 1657. Alm 1723.
Er Trænavnet anvendt som Gaardnavn. Jfr. GN. 89 og 78.
118. Ainuiidrud. Udt. dmmunnrú. — Amundarud RB. 211.
Amunderud St. 172. Amundrud 1617. 1657. 1723.
Ogsaa i Sigdal GN. 115 og mange andre Steder. Af Mandsnavnet
A m u n d i (Sideform Á m u n d r), der i Stedsnavne er vanskeligt at holde
ud fra Q g m u n d r, hvoraf bevislig ialfald en Gaard af dette Navn stammer.
Se PnSt. S. 5 f. og 284 samt Modum GN. 63.
119. (xjorud. Udt. jø’rü. — Gioruud 1617. Giørud
1604.Vi-1657. 1723.
Samme Navn som Gyrud Stange GN. 9. Af Kvindenavnet G y ö a (nu
mest Jøa): se PnSt. S. 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
