- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 5. Buskeruds amt /
44

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

BUSKERUDS AMT

med den nuværende Udtaleform, kunde det ellers ligge nær at ansætte en
Grundform *Geirmarabú, hvor Dissimilation kan være indtraadt i
dobbelt Retning, dels af første r (til 1), dels af sidste. ®Geirmari kan være
en svag Sideform til Mandsnavnet Geirmarr, der vel ligger til Grund for
ældre dansk G ermer (O. Nielsen S. 30) og af Lind, Dopnamn S. 315
antages at foreligge i Germarsøy AB. 97, nu Gjermesøen i Lofoten, og
muligens i Germastadir AB. 17, nu Gjermstad i Yærdalen.

106. Bølgen. Udt. Wljen. — a Bæilghini DN. IV 183, 1334.
i Bæylghini DN. V 177, 1358. i Bølgini RB. 308. i Belgenæ DN.
III 702, 1488. i Belgennæ DN. VIII 433, 1489. i Bylghene DN.
VIII 478, 1511. Belien NBJ. IV 147, 1528. Bollienn 1578.
1604.Vi-Boligen 1617. Bølgenn 1657. Bølgen 1723.

Belg vin, Bølgin, sms. af belg r m. «Dyreskind, som er afflaaet
uden at opskjæres i Bugen, Skindsæk» og vin. Navnet maa skyldes
Beliggenheden paa en Høideryg, der sammenlignes med en fyldt Sæk eller
oppustet Belg. Ifølge Provst Færden ligger Gaarden paa den Høide, der
danner Vandskillet mellem Randsfjordsdalen og Tyrifjordsdalen, med Udsigt
baade over Hadeland og Ringerike. Samme Navn er Belgi i N. Aurdal GN.
38 (i Bæl gi nn i 1390).

107. Sinedsbøle. Udt. smé’ssbøle. — Benævnes 1723 Lille
Honerud.

Nævnes PnSt. S. 228 blandt Gaardnavne, der er dannede af
Mands-navnet S m i ð r, der var meget udbredt i Norge i gammel Tid. Dog er
Sammensætning med Appellativet s m i Ö r (Smed) her rimeligere paa Grund af
Navnets ringe Alder. Rimeligvis har engaug her boet en Smed. Sidste Led
er bæ li n. «Opholdssted, Bolig, Del af en Gaard, Brug». Jfr. Smedbøle i
Brandbu GN. 42 (i 1723 skr. Smedsbøle), Smedebøl i Hobol GN. 52 og Modum
GN. 98,2, Smedbøl i Aas (Akersh.) GN. 21.

108. Honerud. Udt. honerü. — Honnerudt 1604.Vi.
Honerud 1617. Honnerud 1657. Honerud 1723.

Samme Navn i Modnm GN. 117. Gaarden i Norderhov forklares i
PnSt. S. 137 af Mandsnavnet H ú n i, en enkeltvis forekommende Sideform
til H ú u n, der i MA. ikke var ualmindeligt i Norge (se GN. 129, 2 Honsrud).
Gaarden i Modum er paa anførte Sted, rimeligvis ved en Forglemmelse, ikke
medtagen; derimod vel Honerød i Andebu (Nabogaard til Hundsrød, der i
PnSt. forklares som opr. H ú n s r u ð) og Tjømø (skr. Hunarudh i RB.).
Jfr. Bd. VI S. 169. Den i Munch Beskr. S." 149 opførte Form Högnaruð
synes ikke at have gammel Hjemmel.

108,1. Tveiter-Ødegaarden. Udt. tveiterøgalen.

»Þveitar, Flt. af f veit: se GN. 29 og 60. Jfr. GN. 127,1.

109. Stigsrud. Udt. sti’JcJcsru. — Stigsrudt NBJ. IV 374, 1528.
Stexrud 1595. Stixrud 1604.V4. Stiehxrud 1657 (2 Gaarde).
Stix-rud 1723 (ligesaa).

Se Hole GN. 90.

110. Aurdal. Udt. aurdæl, — Aardall 1617. Offuerdal 1657.
Ourdahl 1723.

I NE. S. 7 angives Udtalen at være dels audæl dels aurdæl.
Ligesom ved Aurdal i Valdres, paa Voss o. fl. St. ligger ogsaa her et Elvenavn
Aura eller Aur til Grund. Gaarden ligger ved en Bæk, der nedenfor forener
sig med en anden, hvorefter den forenede Aa rinder ud i Randselven. Begge
disse Bække benævnes af JN. S. 282 Aurebeck.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/5/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free