Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. NORDERHOY
59
Soknedalen benævnes den Dal, hvorigjennem Elven Sokna
flyder. Dens øverste Del omfatter Lunder Sogn, dens nederste Del
hører til Norderhov. Herefter benævntes det første tidligere
«Sokne-dalens Annexsogn» (se under «Lunder Sogn»).
Soknadalr Fornm. s. VIII 432. i Soknerdale DN. X 110, 1424.
[Sognedall DN. X 826, 1563],
Samme Navn er Soknedalens Herred i S. Trondhj. og Bygdenavnet
Sogndal i Stavanger Amt samt Sogndal i Sogn. Sóknardalr, dannet af
Elvenavnet Sókn, nu Sokna (de forskjellige Elve af dette Navn udtales
alle med enstavelses Tonelag). Sókn er dannet af Verbet sækj a og
betegner rimeligvis «den, der stevner, stormer frem». Se NE. S. 238 f. og
S. 334.
U 11 e r a a 1 kaldes endnu den paa Vestsiden af Randselven liggende
Del af Haugs Sogn.
i Vllærrale DN. I 275, 1355. [Ulleraal DN. XVI 22, 1361
(Afskrift fra 1770). Ulleraal i Vangs bøygden Dipl. af 1575, gjengivet
af Wiel XXX S. 145],
U1 lar áll, sms. med Gudenavnet Ullr (jfr. Hole GN. 28). Sidste
Led ansees af O. R. (Bd. IV, 1 S. 239, IV, 2 S. 158. Thj. VSS. 1882 S. 28 f.)
for det oldn. áll m. «Stribe, smalt Baand», der oftere synes at forekomme i
Bygdenavne (se Herredsnavnet Aal). Rimeligvis er det dog med Rietz,
Ordbok S. 839 at sammenstille med gotisk alhs f., angelsaksisk ealli m,
oldtysk og oldsaksisk alah m. «Tempel» (hyppigt i Navne), der i oldnorsk
Form kunde lyde *áll. For denne Forklaring taler Bygdenavnet Aaseral
(* As a rå 11), der er sms. med iis s m. «Gud (særlig Guden Tor)». Jfr.
GN. 86, 2.
A as a kaldes en Grænd ved den nordøstlige Del af Stensfjorden.
Det er ogsaa Navn paa GN. 18, 1 og Daglignavn for GN. 19.
Oprindelig har det vel alene været brugt om Grænden.
i Asonom DN. X 81, 1402. i Aasaanæ DN. X 109, 1424.
Assomme (!) DN. III 618, 1460.
Aasa er Dativ Ental i bestemt Form af á s s m. «Bjergaas».
Gamle Fjerdingsnavne, der endnu er i Brug, er (efter Provst
Færden):
St r åndings fjerdingen eller S trå n d en, der ligger paa
Vestsiden af Storelven.
Denne Fjerding maa oprindelig ogsaa have omfattet hele Tyristranden,
idet Vesetrud (Hole GN. 88), der ligger henimod Sydgrensen af Tyristranden
Sogn, i DN. IV 788, 1516 siges at ligge i Strandiugsfjerdingen, ligesom ogsaa
Strandings-Holleia (Hole GN. 86,3), der ligger lige ved Sognets Sydgrense,
ved selve sit Navn henviser til denne Fjerding. Navnet Stranden forekommer
i gammel Tid i DN IV 314, 1359, hvor Hjelle (Norderhov GN. 80) siges at
ligge a Strondenne i Nørdærofs s. Omvendt brugtes Benævnelsen
Tyristranden tidligere ogsaa om en Del af Norderhovs Herred; saaledes siges
den nordenfor Hjelle liggende Gaard Ask (GN. 78) snart at ligge a T y r i
æ-strand (1466) snart i Strandinge fy ær ding i Nordheroff s.
(1492): se S. 37. Ogsaa GN. 6 i Aadalen siges (DN. IX 338, 1473) at ligge
i Strendefiordong.
Heradsbygden eller Heradsfjerdingen, der ligger mellem
Hønefoss og nedre Soknedalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
