Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. AAD ALEN
63
6. Bergsund østre. Udt. bærrsunn. — i westre Bærgha sundhe
DN. IX 251, 1436. Bergesundt 1578. Bergisund 1617. Bergesund
1657 (2 Gaarde). Bersund 1723 (ligesaa).
Jfr. GN. 31. Bergasund, Overfartssted ved Bjerge. 0. og V.
Berg-sund ligger paa hver sin Side af et Sund i Aadalselven.
6,2. Kalvreminen. Udt. lcallremmen.
Sidste Led er remme (rimme) «Skogstrimmel, Forhøining bevoxet med
Skog» (oldn. r i m i, se Indl. S. 70).
[7. Bergsund vestre med Lien].
8. Skollerud. Udt. sMllerú. — Skolrydh NRJ. IV 147, 1528.
Skollerud St. 83 b. Skullerud 1557. 1578. 1604.Vi. 1617.
Schoelle-rud 1657. Schollerud 1723 (2 Opsiddere).
Navnet Skollerud, Skollerød tindes paa 6 forskjellige Steder paa
Østlandet (i Buskerud Amt ellers kun i Nes GN. 56, 39). Det forklares i Bd. I
S. 150, II S. 145, VI S. 213 af skolli, der i Oldnorsk er Navn paa Ræven
og oftere Andes brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 57). Denne Udledning
betegnes dog i PnSt. S. 224 som mindre tilfredsstillende, idet Gaardnavnenes
Talrighed vilde forudsætte et virkeligt Mandsnavn. Skollerud i Bærum GN.
114 er vistnok samme Gaard, som i 1578 Andes skrevet Skallerudt øde (Bd.
II S. 148). Skollerød i Onsø GN. 86 skrives i RB. Skollurud og i 1723
Schallerød. Detle kunde tyde paa en ældre Form *SkolluruÖ, dannet
af et Elvenavn * S ka 11 a (der vel maatte have Betydningen «den larmende»,
til s k e 11 a «larme, skralde»). Gaarden i Aadalen ligger ved
Skollerud-bækkens Udløb i Aadalselven. Rimeligere er dog den under Nes GN. 56, 39
opstillede Etymologi, der ligeledes forklarer Formerne med a.
[8,1. Myre. Udt. mifre].
* M ý r a r, Myrene. Sigter til Skollerudmyren, den eneste betydelige Myr
i Herredet.
8,2. Yælstinden. Udt. vælstina.
Ligger ved Vælsvandene. Se Norderhov GN. 62,17. Tind er i
Betydningen «spids Fjeldtop» paa A. St. Hunkjønsord (se Aasen).
8,9. Lokke. Udt. lytøe.
Oprindelig egen Gaard, der er indgaaet under Skollerud.
8,11.12. Røste. Udt. rø"sste.
Oprindelig egen Gaard (ved Begna). Se Modum GN. 73,1.
9. Seminen. Udt. sø’mmen. — i Sigmenne Reg. 10, 1331 — 32.
i Sigmene Reg. 12, 1360—61. i sudre gardenom a Sigmine DN. IX
251, 1436. i Simmene DN. III 721, 1494. Simmenne Reg. 9, 1516.
Sæmen NRJ. IV 147, 1528. [Sæmmen NRJ. IV 237, 1528. Segmenne
NRJ. IV 595, 1542], Semmenn St. 172 b. Semenn 1578. Semmen
1604.Vi,Va- Semenn 1617. Semmen 1657 (2 Gaarde). 1723
(ligesaa; til den ene Gaard — gl. M.-No. 88 — Underbrug Huußdahlen).
Navnet forklares i NE. S. 210 (og S. 332) af et Elvenavn * Sigm eller
* Sigma (det samme, som ligger til Grund for Simoa, se Sigdal); egentlig
kanske «den glidende» (til Verbet siga). Semmen ligger ved Udløbet af en
Tverelv i Aadalselven. Sidste Led er vin. — Huußdahlen er Br.-No. 8
Hundsdalen, der utvilsomt kommer den oprindelige Form nærmest, idet uu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
