Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
BUSKERUDS AMT
Navnet findes ogsaa i Rakkestad, Eidsberg og Rødenes med samme
Udtale som her, samt i Vang V., hvor det skrives og udtales Hæn (i®).
Ogsaa Hen i Hen, der udtales hcenn, er maaske samme Navn. Grundform
* H á v i n, der her ikke kan forstaaes som den liøitliggende Eng (hår «høi»),
men maa indeholde h á f. «Eftervext af Græs» eller kanske snarere haa m.
«en stille, gjerne trug- eller poseformet Udvidelse af et Vandløb»: Ordet
(der ogsaa forekommer i Herjedalen) citeres af Ross fra N. Østerdalen og
0. Guldalen og giver en fortræffelig Mening, idet Begna her opviser
saadanne Udvidelser. Jfr. Bd. I S. 104, IV, 2 S. 318, XIII S. 241.
1,2. Yaldersstøen. Udt. va’llersstøa.
Er en Baadstø ved Aadalselven, saa kaldet, fordi Varer, som førtes fra
Drammen til Valdres, herfra fragtedes tilbaads: se Norderhov GN. 46.
1,6. Paalerud. Udt. palerü.
Se Hole GN. 23, 17.
2. Grønvold. Udt. grønnvall. — Greuall NRJ. IV 147, 1528.
[Grewall NRJ. IV 237, 1528], Grønwold 1578. Gronneuold 1604.7a.
Grønnuwoldt 1617. Grønnaall 1657. Grønvold 1723 (2 Opsiddere).
Formen i NRJ. synes ikke at kunne være rigtig; Grønvold er et hyppig
forekommende Gaardnavn.
2. 16. Tytodden. Udt. tytådden.
Vel af Dialektordet tyta «liden fremstaaende Knort» (ogsaa «Tyttebær»).
Er en spids Odde.
3. Hallingby. Udt. hallingby. — Hallingeby NRJ. IV 373,
1528. Reg. 9, 1516. Hallingbye 1578. 1617. 1657. 1723.
Samme Navn Norderhov GN. 59,2, der vistnok benævnt efter en
indflyttet Halling. Her i Aadalen er Navnet saa gammelt, at man maaske tør
tænke paa det gamle Mandsnavn H a d d i n g i, Sideform til H a d d i n g r,
der foreligger i flere Stedsnavne: se PnSt. S. 108 f. (hvor denne Gaard dog
ikke nævnes).
4. Hval. Udt. vat. — Hwall NRJ. IV 147. 237, 1528. Huall
1578. 1604.7i. 1617. 1657 (2 Gaarde). Hval 1723 (2 Opsiddere).
Se Norderhov GN. 129.
5. Soindalen. Udt. só’mmdælen. — Somedal DN. II 618, 1458.
628, 1461. Somadall [i Strendefiordong] DN. IX 338, 1473.
[Somedal DN. XIII 831, c. 1560], Somedall 1657. Somedahl 1723 (3
Opsiddere).
Gaarden ligger ved Somma, Bielv til Begna (Aadalselven), og Somdalen
er egentlig Navn paa Sommas Dalføre. Somma kommer fra Samsjøen (i DN.
IX 338, 1473 kaldt S o m e vatn), hvorfor en etymologisk Forbindelse mellem
de to Navne er sandsynlig: se NE. S. 239 og S. 206. I NRJ. IV S. 373,
1528 nævnes en Gaard Samszøen. Hertil det i Snorres Edda blandt Sjønavne
citerede S am i, maaske ogsaa det svenske Sjønavn Sommen (opr. Sóm i):
se Hellquist, Sjönamn S. 565.
5, 6. Løsti. Udt. lø’ssti. — Alm. skr. Lystig.
Vel snarest *Lýsuteigr, af Elvenavnet Lýsa (se NE. S. 150 ff.):
Gaarden ligger ved en liden Sidebæk til Somma. Navnet synes at være for
ungt til at kunne indeholde et af Mandsnavnene Loptr eller Ljótr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
