Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
BUSKERUDS AMT
12. Kvie. Udt. kvi — Quide 1617. Quien 1657 (2 Gaarde).
Qvien, Quie 1723 (ligesaa).
* K y i a r, Flt. af kvi f. «Kvægfold, Indhegning til at samle Kvæget i
om Natten». Efter Mehlum S. 262 havde Ve og Hilde i gammel Tid baade
Høsthavn og Kve her. Skrivemaaden Kvien, der endnu tindes brugt, skyldes
falsk Opfatning af Formen (sml. Heiden ved forrige GN.). Formen fra 1617
er urigtig. Kvie, Kvi, Kvien, Kvea, Kvean, Kvear er hyppige Gaardnavne.
12, 11. Holulialremmeii. Kaldes høluhallidn.
Holuliall vil sige: Bakke med Fordybninger, af hola f. «Hulning,
Fordybning» og hallingdalsk hall f. «Hælding, Bakke» (hvorom se Nes GN. 95,9).
Sidste Led er oldn. ri mi m. «langstrakt Forhøjning, Jordryg eller Bergryg»
(Indl. S. 70), nu i Hallingdal rømme, remme «Skogstrimmel, Forhøining
bevoxet med Skog»; sml. GN. 14.
13. Gapkjenn. Udt. gäfflçedn og gappigedn. — Gapatiorn DN.
X 21, 1325 (trykt efter Vidisse af 1622). Gapetion, Gapation NRJ. IV
87, 1528. [Gabetwn NRJ. IV 329, 1528], Gabetiørnn 1578. 1593.
Gauetiønn 1604.Vx- Gabkinndt 1617. 1657 (2 Gaarde). Gabchind,
Gabkind 1723 (ligesaa).
Gapatjqm, egentlig: Tjern med Huller, Navn paa et nedenfor Gaarden
liggende Tjern, der er forenet med Storelven ved en Evje. Første Led er
Gen. Flt. af gap n. «Aabning, Hul». Navnet sigter til de Aabninger i
Bredderne, som i Flomtiden udskjæres af Hallingdalselven: jfr. Wiel XXXH
S. 140 f. En af Gaardene faldt for en Snes Aar siden ud ved Jordfald (idet
Elven grov ud), saa Husene maatte flyttes. Lignende Oprindelse har vistnok
det flere Gange forekommende Gaardnavn Gapestad. Jfr. ogsaa det
gammelsvenske Gaardnavn G a p s y ø, egentlig Sjønavn (Hellquist, Sjönamn S. 166).
13.5. Sørstølen. Udt. sø’stølen.
Den sydlige Støl (se Indl. S. 81 under stoðull).
13.6. Olsonpladsen. Udt. ö’lsånnplassen.
Kaldes af Mehlum S. 268 for «Olsaanhejmen» og siges ryddet af en
Mand ved Navn Ole Olsen.
13, 12. Nyladen. Udt. ní’líó (i Nes Sogn siges ní’lúo). [Ogsaa
skr. Nylien],
Se Indl. S. 63 under 1 a ö a.
13, 15. Telta. Udt. vcelta.
Gaarden ligger høit med bratte Mæler ned mod Elven og har en
Tømmervelte (jfr. Nes GN. 42).
14. Riine. Udt. rime. — Rimenn 1617. 1657. Rime 1723.
Samme Gaardnavn i Aal GN. 115, Krødsherred GN. 204,1. Gaarden i
Flaa ligger meget høit, helt oppe i Aasmarken. Navnet er vel ligefrem oldn.
ri mi m. «langstrakt Forhøining, Jordryg eller Bergryg»: se GN. 12,11. Da
den ligger ved Rimeelven, var der vistnok en Mulighed for, at Elvenavnet
Rima (hvorom se NE. S. 192) her kunde ligge til Grund for Gaardnavnet,
især da Gaarden (efter Mehlum S. 263) ligger i en Dalsænkning. Dog taler
mod denne Forklaring bl. a., at Rimeelven hos Wiel XXXII S. 138 kaldes
«Børdøla», ligesom dens Udspring «Børdalsvandet» (nu Bødalsvandet).
15. Tollevsmd. Udt. tøllestru. — [Tolleifrudh DN. XIII 98,
1463. Tollefsrvd NRJ. IV 87, 1528]. Tollisrødt 1578. 1593. Tholliß-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
