Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. FLAA.
75
rudt I6OÍ.V1. Thollofsrud 1617. Tholleffsrudt St. S. 133.
Tolles-rud 1723 (2 Opsiddere).
Jfr. GN. 20 og 79. Af Mandsnavnet Þo ri ei f r (PnSt. S. 261 f.). Til
det i Udtalen indskudte t sml. GN. 22 og Sigdal GN. 103 og 141, 2.
15,2. Mælebraaten. Udt. mælébrøtinn.
Af m e 1 r m., Elvemæl: der er en bråt Mæl vestenfor Gaarden (Mehlum
S. 265).
15,6. Ballanby. Udt. bdllanbi, ballammbi.
Oprindelsen er usikker. Man kunde tænke paa Trænavnet Barlind.
16. Kolsrud. Udt. lcå’lsü, — [Kaalffsrudt, Kaalsrudt DN. XIII
68, 1422], Kolsrødt 1578. 1593. Kollßrudt 1604.7«. Kolsruud 1617.
Kolsrud St. S. 133. Kalßrud 1657 (2 Gaarde). Kolsruud, Kolsrud
1723 (ligesaa). I nyere Tid ofte skr. Kaalsrud.
Udledes i PnSt. S. 167 af Mandsnavnet IC o 1 r, der tidligere var
almindeligt og findes i mange Gaardnavne. Imidlertid viser saavel den ældste
Navneform som den nuværende Udtale (med å, ikke 0), at første Led er
Mandsnavnet Kálfr, Kol fr, hvorom se PnSt. S. 152 og S. 164 f. (Aasen
anfører Kolv fra gamle smaalenske Optegnelser).
16,1. Haugesetlien. Udt. haugesetlie, haugsetlie.
Om s et r n. «Opholdssted, Bosted» (nu i Navne mest -set) se Indl. S.
74. Ved Stedsnavne sms. med dette Ord har første Led ofte en Betydning
sigtende til Stedets Beskaffenhed (her: opfyldt af Hauger).
16. 2. Nobben. Udt. nø’bbé. — Tildels skr. Nubben.
Nobb f., Bjergknold, Pynt, fremragende Klippe: Brugene ligger mellem
Klipper (Mehlum S. 266). Navnet forekommer ogsaa ellers.
17. Gislerud. Udt. jisslerú. — Gißlerud 1578. 1593. 1604.7a.
1617. St. S. 133. 1657. Gisleruud 1723.
Af Mandsnavnet G i s 1 i, der var almindeligt i Norge i MA.: se PnSt.
S. 89. Samme Gaardnavn i Bøken GN. 28 o. fl. St.
18. Stavn. Udt. stabbn (ogsaa opgivet stavdn). — Stamn
NRJ. IV 87, 1528. Staffne NRJ. IV 384, 1528. Stoffenn 1578.
Staffnn 1593. 1617. 1604.7i. Staffn St. S. 133. Staffuen 1657 (3
Gaarde). Stafn 1723 (3 Gaarde, hvoraf gl. M.-No. 106 og 107 hver
havde 2 Opsiddere).
Gaarden har Navn efter et høit, spidst tilløbende Berg, der stikker ud
i Elven paa den modsatte Side (se Mehlum S. 265, der kalder Grænden for
Stamn). Hos Wiel XXXI S. 171 kaldes den Vei, der fører op ad dette Berg,
for «Stavnsklæven». Stafn m. «Stavn paa Fartøi» bruges oftere overført
om en sterkt fremspringende, bråt Høide og om langt udstikkende Odder
(Indl. S. 78). Ogsaa Stavnau i Rennebu GN. 31 — 34 har Navn af en Høide
ved Gaarden. Se ogsaa Bd. VI S. 153, XIV S. 346.
18, 7. Fl enten. Udt. ftänté.
Er efter Mehlum S. 271 Navn paa et Sæterlag i en Dal, hvor Folk fra
Flaa, Nore og Eggedal har Sætre. Maaske af flint f. «Flintesten», brugt
som Fjeldnavn: ret op for Flenten staar den høie Nut Flentpiggen (Mehlum:
Fleintepiken). Sml. Flinterud o. lign. Navne. Sæteren skal ogsaa kaldes
Plenten, der synes at maatte hore til det af Ross anforte hallingdalske plenta
«Plantning».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
