Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. FLAA.
77
1593. Auffstragh 1604.Vi. Aasterud 1617. Offuiistrud 1657.
Ovis-ruud 1723.
Forklares i PnSt. S. 285 af Mandsnavnet Q 1 v i r, der i Stedsnavne oftere
optræder i Formen Aaves-, Her er mellem s og r indskudt et t, hvilket
har mange Sidestykker: se GN. 15.
22,5. Natten. Udt. natten.
Af natt = knatt «Bergknold»: se Iudl. S. 61 under knqttr.
23. Trøsteim. Udt. trø’ssteim. — Trostein 1657 (2 Gaarde).
1723 (ligesaa).
Navnet sammenstilles i Bd. IV, 1 S. 145 med Trøstaaker i Ringebu (skr.
Trostager 1594) og udledes af oldn. traustr «paalidelig, solid». I NE. S.
278 opføres Trøsteim under Tvil som et af et Elvenavn dannet Gaardnavn:
Gaarden ligger ved en Bæks (Trøsteimbækkens) Udlob i Hallingdalselven. S. B.
fremstiller (NE. S. 339) den Formodning, at første Led er Fuglenavnet Trost,
en Forklaring, som er forkastet af O. R. (Bd. IV, 1 S. 145) af lydlige Grunde.
23.4. Dugulsodden. Udt. dugutsødden.
Sml. Dugulsnatten GN. 29, 6 nedenfor, Dugulshaugen S. Aurdal GN. 1, 6
og Fjeldnavne som Dugurmaalnatten, Durmaalsfjeldet. Navnene betegner et
Sted, hvorover Solen staar ved Dugurstid (omkr. Kl. 10 Formiddag), seet fra
et bestemt Standpunkt. Til oldn. dQgurðr, dagverðr m. «Maaltid, som
holdes ved Kl. 9 Formiddagi (modsat nátturðr, náttverðr). Sml.
Nons-haugen, Nonsfjeld, Nonsaasen om Høider, hvorover Solen staar ved Nonstid
(omkr. Kl. 3), Middagsnatten (nær ved GN. 31), Middagshaugen,
Middags-kolleu, Natmaalsfjeld, Eftasaasen, El’takampen, Meraftesfjeldet, Midkveldheia,
Rismaalstind o. lign. (jfr. Bd. II S. 114, IV, 1 S. 190, XIV S. 351). Hertil vel
ogsaa Dørstaden i N. Land (se Bd. IV, 2 S. 197); sml. Folkespr. nonstad «Punkt,
hvori Solen staar ved Non». Jfr. Gol GN. 3, 4. At dette Navngivningsprincip
er fællesgermansk, er fremhævet af E. Lidén, Arkiv f. nord. Fil. XXIII S.
259 ff. (jfr. angelsaks. Undernbeorb, middeltysk Unternsberg,
old-svensk Undærnüs: oldn. undarn «Tiden omkr. Kl. 3»). Hertil
vistnok ogsaa Undershaug i Snaasen GN. 15, 2, der i Bd. XV S. 275 forklares af
undr «Under». Sidste Led er odd = odde.
24. Vik. Udt. vik. — [Wijk DN. XV 103, 1499(?)]. Vigh
NRJ. IV 87, 1528. [VViik NRJ. IV 328, 1528]. Wiigk 1578. 1593.
1657. Wiig 1723.
Ligger ved en Vik af Hallingdalselven.
25. Yolfl. Udt. vøll, — Wold 1578. Wolld 1604.Vi. Woldt
St. S. 126. Woll 1657. Wold 1723 (2 Opsiddere).
* V q 11 r m., Vold, græsbevoxet Slette: Gaarden ligger paa en stor Slette.
25.5. Frydenborg. Udt. fry’denbårr.
Nyt Navn, ligesom det hyppigere Frydenberg.
25,9. Hellerud. Udt. hcéUerü.
Af h e 11 a f., Klippeflade. Hyppigt Navn i Buskeruds, Akershus,
Hedemarkens, Kristians og Smaalenenes Amter.
26. Rud. Udt. rú. — a Rudi DN. X 21, 1325 (trykt efter
Vidisse af 1622). Rud 1657. Ruud 1723.
Sml. GN. 45 og se Hole GN. 11.
27. Gulsvik. Udt. gölsvik. — Gaulsvik DN. X 21, 1325
(Vidisse af 1622). Gaulswikar sokn DN. I 239, 1346. Gaulsvik DN.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
