Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
BUSKERUDS AMT
32, 6. Torgerslius. Brages ikke. — Torgershuus (egen Gaard)
1723.
Af Mandsnavnet Þ or geir r (sml. PnSt. S. 258). Jfr. GN. 33.
32, 7. Løvaasen. Udt. laiivåsen.
32,9. Nysæteren. Kaldes ni’stølen.
32, 11. Løvskarmoen. Alm. kaldt mó’n.
Ligger ved en Bæk, der kan have hedt Lauva (NE. S. 140).
33. Langanker. Udt. langåker. — Torgershuus 1723.
Jfr. GN. 32,6.
33. 5. Marteinsbraaten. Alm. kaldt hrøfinn.
Marteinn var i MA. et meget almindeligt Navn i Norge, nu Martin
(Formen Morten er dansk). Det stammer fra den hellige Martinus, hvis
Mindedag var Ilte November.
34. Finneset. Udt. ftnnesdét. — [Findesetter NRJ. IV 328,
1528]. Findsetter 1617. Findseet 1657. Findset 1723.
Vistnok rigtig forklaret af Mehlum S. 285 af Plantenavnet finn (finne),
hvorom se Aadalen GN. 11, 1. Maaske har dog det af Plantenavnet afledede
Elvenavn Finna, der forekommer i Vaage og Biri og synes at ligge til Grund
for adskillige Stedsnavne (se NE. S. 49), dannet Mellemleddet, idet Gaarden
ligger nordenfor en liden Aa (Finnesetbækken). Jfr. Finset i Hemsedal GN.
71. Paa Mandsnavnet F i n n i, gammel Sideform til Finnr (se PnSt. S.
68 f.) tør neppe tænkes; snarere kunde da foreligge Navnet Finnviðr
(hvorom se Lind, Dopnamn S. 274), idet Ffindwed nævnes som Gaardens Eier
i 1528.
34.2. Kvelvene. Udt. kvcélviån.
Af Folkespr. kvelv «Hulning, rundagtig Fordybning mellem Bakker eller
Bjerge»; dette Ord er i Hallingdal Fem. (ellers Mask.). Kvelven (Kvelvane)
forekommer fl. St. i Stavanger Amt som Gaardnavn; samme Navn er Hvelven
i Modum GN. 71,6.
35. Benterud. Udt. b&nterú. — Bennterud 1604.74. 1617.
St. S. 126. Benterud 1657. 1723.
Kan komme af Mandsnavnet Ben ti, der efter PnSt. S. 32 "er en
Kjæle-form af Benedikt, efter Lind, Dopnamn S. 122 derimod Kjæleform af
Ben-teinn, men er snarere nyere Sms.-Form af Bent (som i Bentehaugene GN. 37, 3
og Bentefaldet i Hurdal en GN. 43. 44).
35.3. Krokset. Udt. kroksät.
Er for nyt Navn til at komme af Mandsnavnet Krókr (hvorom se PnSt.
S. 169 f.). Hører til Appellativet kró kr m. «Krok, Bøining», antagelig i
Betydningen «Elvekrok».
35.4. Løvviken. Udt. lauvvilgi.
Ligger ved en Bæks Udløb i Hallingdalselven; jfr. GN. 32,11.
35, 7. Graasvult. Udt. gra smit.
Forsterkelse af svolt, svult, «Sult, Hunger», saa kaldt, fordi den første
Rydningsmand ikke saa andet end Hungersnød foran sig (jfr. Mehlum S. 290).
Svult er det gamle Navn paa GN. 30 i Aurland (nu Onstad). Sml. Svelta,
Svelterud, Hungeren, Hungerholt som Stedsnavn (Indl. 39 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
