Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
BUSKERUDS AMT
46, 9. Røggjen. Udt. rø"ggjinn [irø’ddjinn].
Er en Sæter paa Grænsen af Gol ved en Aa og et lidet Vand: sml Gol
GN. 5, 10. Rimeligvis tilhører Navnet egentlig Tjernet. Paa AK. kaldes
Sæteren Røgdin Sæter; sml. Rygdinfjeldet i Hemsedal. Hermed kan
sammenlignes Elvenavnene Rogga og Rogda (NE. S. 196). Røgden er ogsaa Navn
paa to Sjøer i Vermeland (Hellquist, Sjönamn S. 607). Røggjen forholder sig
til Røgden som svensk Fegen til gammelsvensk Fyghþir (Hellquist S. 113).
Samme Endelse opviser en Række norske og svenske Sjønavne, f. Ex. de
norske Gjevden (der ligesom svensk Jäfvern hører til Elvenavnet G e f),
Ygden og Øgderen (oldn. Y g ð i r), og de svenske Mogden, Ygden, Tagden,
Öfden etc. (Hellquist, Sjönamn II S. 37 f.).
46, 10. Kastet. Udt. Tcasste.
Efter Mehlum S. 308 tilhører Navnet 4 Brug, to hørende til Nes og to
til Gol, alle beliggende i Bakker inde i Skogen. Hans Forklaring af kast
<Hylde, særlig Peishylde» er dog neppe rigtig. Her er Tømmerkast.
46, 16. Stryken. Udt. Udt. strí’Jcen.
Et i Buskeruds Amt oftere forekommende Navn paa Gaarde liggende
ved en Stryk i en Elv.
47. Garnaas. Udt. galnes. — Garnooss NRJ. IV 86, 1528.
[Gartnus NRJ. IV 329, 1528]. Gornn Aass 1578. Garnaas 1593.
Gaardenes 1604.Vi. Garnaas 1617. Garnos St. S. 132. Garenaas
1657 (2 Gaarde). Garnaas 1723.
Har Navn efter den Elv, ved hvilken Gaarden ligger. Denne Elv, der
nu kaldes Dokka, bærer hos Wiel XXXII S. 135 Navnet Gardøla og har da
vistnok oprindelig hedt *Gorð eller ’Garða (egentlig vel: den
indhegnende, Grænseelven, beslegtet med garðr m. «Indhegning»), der synes at
have været et hyppigt Elvenavn: se NE. S. 64 og sml. Herredsnavnet Gol.
Sidste Led er nos f. «Næsebor, Næse», der i Stedsnavne betegner en
fremragende, bråt Forhøining eller en smal Brink (se Aasen under Nos) og er
hyppigt i Fjeldnavne (Indl. S. 69): Garnaas ligger paa en Egg, hvorfra der
gaar meget bratte Styrtninger ned mod Dalen (Vibe S. 156, Mehlum S. 307).
Gaardnavnets Betydning bliver saaledes omtrent den samme som ved
Gar-hammer i Norderhov GN. 66. Efter Mehlum udtales Navnet i Nes og Gol
-nøs, i Aal -nos, ganske overensstemmende med Udtalen af Appellativet
nos paa disse Steder.
[47,4. liillestølen. Udt. lillestølen].
Forklares i PnSt. S. 37 under sterk Tvil af Mandsnavnet * B i 11 i, der
lader sig formode af flere Gaardnavne (bl. a. Billebraaten i Gol GN. 25,41)
og af gammelsvensk Bille.
47,6. liuglebjork. Udt. bugglebjørk.
Buglebjørk bruges i Dialekten ogsaa som Appellativ for en kroket Bjerk
(bugglinn «kroket, kranglet», mangler i Ordbøgerne). Sml. den af Wiel XXXI
S. 176 omtalte »Bugnabjerken» paa Nes.
47, 22. Livgaarden. Udt. U’vgalen.
Ligesom Livgaard i Hof Hdm. GN. 5 af Kvindenavnet Li f (H 1 i f), der
endnu er meget almindeligt: se PnSt. S. 174 f. (hvor Gaarden i Nes dog ikke
nævnes).
47, 24. Flatdalen. Udt. flu dalen.
Hjemsæter ved Flatdalsvandet. Til Udtalen jfr. Sletdalen i
Hjørundfjord GN. 42, udt. sledalitm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
