Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. NES
87
47,35. Sagainoen. Udt. sdgamö’n.
Første Led er Gen. Flt. eller Ent. af s og f. «Sag» (her om Tømmersag).
Sml. Sagabraaten i Gol GN. 33,11.
47, 39. Møni. Udt. mø’ni [mø’ne] (Dat. møn).
Bestemt Form af møn, der er den hallingdalske Form af Ordet Man
(Manke). Oldn. mqn f. betegnede egentlig «Hals», og derfra udgaar den
overførte Brug om Fjeldrygge, fra hvilken Brug Ordet er kommet ind i
Gaardnavne (Indl. S. 68): Gaarden ligger paa en Fjeldkam. Navnet
forekommer ogsaa i Gol GN. 23, 2.
47,41. Holtegaardsbraaten. Kaldes hi tilsbrøtinn.
Se Gol GN. 39. — Daglignavnet hører til Mandsnavnet K e t i 11.
47.43. Brabant. Udt. bra’bann.
Mehlum bemerker S. 328, at Navnet antagelig kommer af, at den første
ßydningsmand har været en Storpraler. Jfr. Jakob v. Tyboes Pralerier af
sine Bedrifter under «Brabands» Beleiring.
47.44. Tyribakken. Udt. tý’ribakfeinn.
Af tyri n., Tyrived, fed Furuved. Sml. Tyrihaugen paa 0. Eker,
Tyriberget i Romedal GN. 134,6, Tyrilien i N. Etnedalen. Paa disse Steder er
der af Rydningsmanden opbrudt Tyrirødder.
48. Svarvergaard. Bruges ikke. — Svarvergaard 1723.
Af svarvar, Dreier.
[49. Malermoen. Udt. md lar mon].
Af maalar, Maler.
50. Skjong. Udt. sjung (ogsaa opgivet sjøng). — Schiong
1723.
Gaardnavnet Skjong tindes ogsaa i Borgund Romsd., udt. Sjäng. Dette
skrives i Begyndelsen af 16de Aarh. Skedanger, hvilket beviser en oprindelig
Form Skeiöangr. Navnet antages i N. Fjordnavne S. 75 (og Bd. XIII
S. 197) for egentlig at have tilhørt den lille Vik, ved hvilken Gaarden ligger,
og indeholder isaafald angr m. «trang Vik» (Indl. S. 42). Ifald Skjong i Nes
har samme Oprindelse, maa angr her have Betydningen «trangt Dalføre»,
idet Gaarden ligger i en dyb Dal (med Elv nedenunder). Man kan dog ogsaa
tænke paa en Grundform *Skeiðvangr, sms. af skei ð n. «Bane til
Kapløb» (Indl. S. 75) og vangr «græsgroet Slette», der som andet Led ofte
mister sit v (f. Ex. Leikang af L e i k v a n g r).
[50,3. Mattismoen].
Skal efter Mehlum S. 306 have Navn efter en Mattis, der levede paa
Syvaarskrigens Tid.
50,4. Skaalsrudstølen. Udt. slcalsrüstølen.
Sml. Skaalsvik i Melø GN. 24 og i Gildeskaal GN. 48. Første Led er
vel skol n. «Skyl, Strømning, Skvulpen, Pladsken», der paa Østlandet dels
udtales slcøl dels sjcål. Sæteren ligger omgivet af Myrstrækninger ved
Skaalsrud vandet.
51. Amegaard. Bruges ikke. — Adnnegaard 1604.74.
Se GN. 71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
