Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. NES
89
54. Espeset. Udt. øspes&t. — Eßbesetter 1578. Æspesetter
1617. Espeseet 1657 (2 Gaarde). Espeset 1723 (2 Gaarde, hver med
2 Opsiddere).
Af esp i n., Sted bevoxet med Aspetrær.
54, 1. Svortepladsen. Udt. svølteplassen.
Af svorta f., Sværtejord, jernholdig Sumpjord, som bruges til Farvestof.
54. 16. Rensla. Udt. rœnnsló (ogsaa opgivet -sid).
Af rennsla, der i Hallingdal betegner en Bakke, hvor man render eller
styrter ned Ved eller Tømmer (= laup, løypa). Udtaleformen er bestemt
Dat. Flt. Jfr. Gol GN. 5, 48.
54,17. Binderbraaten. Udt. bindarbrøtinn.
Af bindar, en som binder, her om Garnbinder (Fisker).
54,35. Sominerliaugen. Udt. sa mmarhaugen.
Navnet forekommer efter Postadressebogen ogsaa i Nes Akersh. og i
Saude. Det maa betegne en Lysthaug eller et Sted, som kun beboes om
Sommeren.
54,38. Træo. Udt. træd.
Bestemt Dat. Flt. af træ (træe) n., Aker, der (i et Par Aar) faar hvile
og benyttes til (inghegnet) Græsgang for Kvæget (Indl. S. 82 under t r o ð).
55. Rolshus. Udt. rø’lshüs. — Rolßhuß 1578. Rolffshus
1657. Rolfshuus 1723.
Af Mandsnavnet Rólfr (Hrólfr, Hróöulfr): se PnSt. S. 207 f.
Samme Gaardnavn er Rofshus i Mo GN. 30 og Rauland GN. 42.
55,3. Maurebraatcn. Udt. maurébrøtinn.
Af maur, Myre.
56. Eidal. Udt. ei ådal. — Edall DN. IV 784, 1514. 1593.
1604.7i. Ædall 1617. Eidall 1657 (3 Gaarde, hvoraf den ene — gl.
M.-No. 92 — med Underbruget Lange Slett).
Ligger ved Rukkeelven, der hos Wiel XXXII S. 135 kaldes Eidalselven
og vel oprindelig paa dette Sted har baaret Navnet *Eiða, en Afledning af
eið n., der bl. a. bruges om dyb Indsænkning i Fjeld, der giver let Vei
mellem to Bygder: Elven gaar netop langs Bygdeovergang; se NE. S. 37.
Jfr. Sigdal GN. 86.
[56,1. Langeslet. Udt. Idngeslétt. — Se under GN. 56].
Af slett f. = sletta «Slette». Navnet ogsaa GN. 64,11.
56, 3. Ødegaarden. Udt. ei galen.
Ved Ødegaard forstaaes nu almindelig en ubeboet eller forladt Gaard,
der bruges under en anden. Ordets oprindelige Betydning er dog vistnok.’
ny Gaard i en Ødemark; se Aasen under Øydegard, Mehlum S. 264, Strøm
S. 241. Efter sidstnævnte var Ødegaard det samme som Fjerdingsgaard, og
endnu bruges Ordet paa Østlandet om et lidet Gaardsbrug. Navnet
forekommer ikke i oldnorsk, men var i 16. og 17. Aarh. officiel Benævnelse for
Nyrydninger, der nød endel Aars Skattefrihed. Senere er den ofte blevet
fast Navn.
56,8. Huseinoen. Udt. híisemó’n.
Egentlig: Mo med Huse. Sml. Husengen, Husemyr o. lign.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
