Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
BUSKERUDS AMT
51, 1. Mælen. Udt. mce’len. — [Mæhlen (Underbrug til GN.
71) 1723],
Hyppigt Navn, almindelig af me lr m., Mæl, Sandbakke eller Lerbakke
ved en Elv. Gaarden ligger ved Hallingdalselven og har Sandmæler.
52. Myre. Udt. mi’re. — Myre 1723.
Egentlig: Myren, saa kaldt, fordi der var en Myr til Gaarden (Mehlum
S. 297). En forskjellig Form er Myre i Sigdal GN. 106, udt. mt re.
52,3. Saupesæt. Udt. saupes&t.
Saupeset forekommer oftere som Sæternavn i Nes, saaledes om et
Sæter-lag ved en Tverelv til Kukkeelven, som heder Vola, og om en Sæter ved en
Tverbæk til Fekjaaaen. En Sammensætning med saup n. «Kjernemelk»
synes ogsaa et meget passende Sæternavn. Muligt var det dog ogsaa, at et
Elvenavn * Saup (a) kunde ligge til Grund; dette maatte vistnok være
benævnt efter sit kjernemelklignende Vand: sml. saupen «mat og uklar,
grumset» (Ross). Sml. ogsaa Hol GN. 57.
52, 7. Skansene. Udt. sJcansadn (Dat. -so).
Vistnok om naturlige Forskansninger (sml. Bd. IV, 1 S. 233): Bruget
ligger paa en langstrakt Forhøining (en saakaldt «re»),
52,10. Laapladsen. Udt. la plassen [opgivet M’-].
I Nærheden ligger Laastuen (GN. 53, 9), ligesom Laaflaten (GN. 56, 17)
og Laa-Rukke (GN. 66, 9) indeholder samme Forled. Folk fra disse Pladse
faar gjerne Laa- sat foran Navnet (Laa-Ola etc.); sml. GN. 80,16. Muligens
er de oprindelige Rydningsmænd kommet fra Laa i Aal.
52, 11. Bogaset. Udt. bøgasdét.
Ogsaa 56,22. *Bogasetr kan indeholde Mandsnavnet Bogi, der synes
udeglemt ved en Inkurie i PnSt. (der henvises dertil under Bogstad S. 31).
Dette Navn Andes i Landnåma, i nynorsk (Aasens Navnebog S. 11) og i
gammelsvensk; det ligger maaske til Grund for det i 1328 nævnte
Boga-h i ø r n e n i Flesberg, for Bogerud i Aker GN. 163 (skr. Boghæruð.
1323) og for flere ældre Navne: se Lind, Dopnamn S. 151. Imidlertid danner
Fjeldet ved Bøgaset en Bue, hvorfor Udledning af bogi m. «Bue» synes
rimeligst ved dette Navn.
53. Høva. Udt. Mva. — Høffue 1657. Høve 1723.
Synes at maatte være et opr. * Ho far, Fem. Flt. Navnet synes dog
ikke gammelt nok til at kunne komme af hof n. «hedensk Tempel». Det
kan heller ikke være hov n. «Forhøining, liden Høi» (der efter Aasen netop
bruges i Nes), da dette ikke synes at passe til Stedsforholdene. Heller ikke
Formen vilde stemme.
53, 9. Laastuen. Udt. lastugu [opgivet la-].
Se GN. 52,10.
53, 18. Frokmoen.
Har sit Navn af Frok i Norderhov GN. 3, gjennem en derfra indflyttet
Mand (O. R.).
53,21. Teterud. Udt. tfterú.
Af tita f. «liden Fugl, Meise>, som her udtales tete: her skal endnu
være meget Tite. Sml. Tetebraaten i N. Aurdal GN. 105, 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
