Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. NES
95
75, 1. Smedsmyre. Skal kaldes miré.
76. Devegge nordre. Udt. opgivet som ve’jji og deve’jji.
Navnet bruges ikke. — Diguegge NRJ. IV 86, 1528. Dønnegge(l)
1578. Deuegge 1593. Døuegh 1604. Vi. Deuffegge 1617. Deuege
1657 (2 Gaarde). Devege 1723.
Den ældste Skriftform tyder paa, at Navnet oprindelig har lydt * D i g
r-veggir eller muligens á Digrveggi (sml. Degvol, udt. dé VÓl, paa V.
Toten, der synes at være * D i g r v á 11, og Devold i Grytten af * D i g
r-vqllr). Navnet («de svære Vægge» eller «den svære Væg») kan stamme l’ra
den nærliggende høie Fjeldvæg (jfr. Bd. VI S. 123 om Gaardnavnet Vegge,
Vegger); men da dette Fjeld bærer et andet Navn, er det rimeligst, at Navnet
skriver sig fra Gaardens ældgamle Hovedbygning (nedrevet for omkr. 60 Aar
sidenl, der var bygget af saa massivt Tommer, at hele Huset kun bestod af
6 Stokke i Høiden: se Wiel XXXI S. 172 ff. Til Udtaleformen ve’jji sml.
Sognenavnet Eidanger, udt. danger (se N. Fjordnavne S. 70 f.). Devegge
forekom tidligere ogsaa i Modum (se «Forsvundne Navne»); Devegg er
Sæternavn i Kollag (ved Nørsteelven), i Nore (ved GN. 1 og ved Nonshøvd ved
Deveggelven, der falder i Opdalselven ligeoverfor Opdals gamle Kirke).
[76,6. Flokeløkken].
Forklares i PnSt. S. 72 af Appellativet floke m. «Gren med tæt
sammenhobede Kviste». Navnet opgives imidlertid at komme af et i Stedets Dialekt
forekommende floke «fladt Jordstykke» (samme Ord som oldn. flóki «Flyndre»,
egentlig «den flade»), der dog mangler i Ordbøgerne. Bruget er en
Aker-løkke paa en Flade ved Nes Kirke.
76, 9. Bjerringgaarden. Udt. bjærringgalen [opgivet bjæring-].
Kanske af et Familienavn. Sml. Bjerringbraaten GN. 81, 1.
76, 18. Stertebakken. Udt. st<ebakfoinn.
Stertebakke er efter Karter ogsaa Navn paa en Plads i Kongsberg Sogn.
Her i Nes er Bruget saa kaldt i Modsætning til det nærliggende Brug Bakken.
Første Led kan ikke være stertr m. «Stjert, Hale», der i Hallingdal heder
stjart, heller ikke det deraf afledede Elveiiavn Sterta (NE. S. 246 f.), men
maa høre til sterta «anstrenge sig, slæbe, stræve» og saaledes betegne en
tung Bakke. Jfr. Mehlum S. 306: «Stertebakkens Navn kommer af, at den
gamle Vei var tung at komme op der». Bruget kaldes ogsaa Strøitebakken,
af strøyta, «slæbe, drage».
76, 34. lijørneskar. Udt. bjødnaskal.
Efter et Fjeldskar.
77. Olsgaard. Udt. ø’lska. — Aalsgaard NRJ. IV 86, 1528.
Alsgaardt 1578. Aalssgaard 1593. Allßgaardt 1604. Vs. Aalsgaard
1617. Ollßgaard 1657. Olsgaard 1723.
Samme Navn i Gol GN. 35. Rimeligvis af Mandsnavnet Q 1 v i r, der
fremdeles bruges i forskjellige Former: se PnSt. S. 285 f. Sml. Ølstad i
Røken GN. 23, der i RB. skrives i Auli s ta dum (Aul i r er en
Sideform til Q 1 v i r), Ølsholm i Buviken GN. 1, i AB. skrevet af Oluisholma.
77,3. Buvandet. Udt. buvattne.
Egentlig Navn paa det Vand, ved hvilket Sæteren (der af Mehlum S.
314 kaldes Buvasbrenna) ligger. * Búða(r)vatn, af búÖ f. i Betydningen
Fiskerbod eller Sæterbod, hyppigt Navn paa Vande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
