Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. NES
99
87,4. Skaaterudmoen. Udt. skåterumö’n.
Yel af det hallingdalske skaate f. «ungt og rankt Træ» (Ross). Bruget
ligger ved Storelven, hvor Tømmer driver op, men Navnet sigter vistnok til
Skogvexten. Mehlum S. 294 f. skriver Navnet Skotterudmoen og siger, at
det er opkaldt efter Skotten Clemens Bonde paa Devegge. Dette er vistnok
kun et etymologiserende Sagn.
87.8. Bringerydningen. Kaldes lænndikkplassen.
Se GN. 79, 3.
87 , 9. Aasegutpladsen. Kaldes sjiinge- (sjøsnge-)plassen.
Ved Brumma. «Aaseguten» vil sige: Søn af Aase. Jfr. Gurigutmoen i
Aal og Helgegutøen i Hol GN. 6, 9. Om Dagliguavnet se GN. 50.
87. 12. Grøtodden. Udt. grøtøddinn.
Grjót n., Sten.
88. Gire. Udt. jtre. — Giore 1578. Gierenn 1593. Girrenn
1604.Vi. Girj 1617. Gerj 1657. Giri 1723 (2 Opsiddere).
Ligger bøit paa Fjeldet ved Gireelven, der har et vildt og brusende Løb
med bratte Gjuv og høie Vandfald. Elvens oprindelige Navn er vistnok Gira,
hvilket ogsaa er Navn paa en Tverelv til Ljøra i Tryssil: se NE. S. 72 (hvor
Gireelven dog ikke nævnes). Ordet er dannet af gir m. «Strømning i Vandet?
(ogsaa «Opbrusning»).
88,4. Brynilskjern. Udt. brifnilsJçedn.
Kan ikke indeholde Kvindenavnet Brynhildr (PnSt. 54), men
kommer af Mandsnavnet Bryujulfr, der nu ofte har Formen Brynil (Brynnel);
sml. Bd. III S. 354.
89. Brunsvold. Udt. brunnsvall, — Brunßuoldt 1578. 1593.
Brunsualld 1604.’A. Brunßuold 1617. Brundtzuold 1657.
Brunds-vold 1723.
Forklares i PnSt. S. 53 af Mandsnavnet B r n n n, der kan paavises et
par Gange fra Norge og kjendes fra Sverige og Danmark. Sml. Brunsvellir
under «Forsvundne Navne» i Norderhov Herred Paa Grund af Vokaludtalen
tør neppe tænkes paa br unn r m. «Brønd, Kilde».
89.9. Desarud. Udt. desarü.
Navnet findes ogsaa i Sigdal GN. 14 (skr. Dysßerud i 1617) og er efter
PnSt. S. 58 mulig samme Navn som det paa fl. St. forekommende Diserud,
der er sms. med Kvindenavnet Dis(a), som i MA. forekommer adskillige
Gange i Norge (Aasen har Disa fra Telemarken o fl. St.). Man maatte da
antage, at i’et var blevet kort ved Indflydelse af sms. Navne som Halldis,
Tordis. Mehlum S. 291 formoder, at Desarud er dannet af det hallingdalske
iløs f. «Skjørt, Stakk», Flt. desa, for hvilket Ord Aasen (under Dos) formoder
en ældre Betydning «Høstak» (= desja hos Ross, oldn. des). Hermed
stemmer dog ikke det lukkede e i Navnet.
89, 11. Imlene. Udt. imladn.
Sætrene ligger ved Imletjernet, hvorfra Svanebækken løber ned i
Sævre-elven. Denne Bæk har vel i sit øvre Lob (ovenfor Svantjern) baaret Navnet
* 1 m i 1 (Gen. * I m I a r), en Afledning af i m n. «Støv» (vistnok ogsaa «Damp»,
som svensk imma, sml. Folkespr. ima «dunste, dauipe»). Hermed
sammenstilles i NE. S. 117 Emlem Borgund Sdm. GN. 6 i^skr. af Imileimum
AB. 79) og Imineln (Imell 1624) som Navn paa en Sjø i Skåne. I NRJ. IV
S. 591, 1542 nævnes en Gaard Jmelstadt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
