Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
BUSKERUDS AMT
foran sit Navn (jfr. GN. 52,10). Det maa hore til frek «graadig, begjærlig»
(oldn. frekr). Af anden Oprindelse er vistnok de gamle Gaardnavne
Freke-land i Leikanger (Frekaland BK. 48), Frekhaug i Alversund og
Frek-øen i Sande Romsd.; sml. ogsaa Frekøyjarsund i Kongesagaerne om et
Sund i Bud og Frekesund (udt, fræka-) i Ryfylke: se Bd. XIII S. 24.
O. Nielsen S. 26 udleder af Stedsnavnene Frægelund, Frægdrup et gammelt
Personnavn "Freki; det vikle dog være dristigt at forudsætte et saadant
for de norske Stedsnavne.
80,18. Mjellhoydvolden. Udt. mjæ’tthøvdvøllen.
Af m j o 11 f., nyfalden ter Sne.
81. Devegge søndre. — Devegge 1723 (2 Opsiddere).
Se GN. 76.
81, 1. Hagaled. Udt. hdgalé.
Her har altsaa været Hestehage, før der blev Gaard.
82. Grimsgaard søndre.
Se GN. 78.
82,4. Jørgemnoen. Udt. jø’renmon.
Blev først bebygget af en Mand ved Navn Jørgen (Mehlum S. 296).
[83. Peisepladsen].
Af peis m. «aabent Ildsted». Jfr. Peistorpet i Aasnes GN. 1.
[84. Havarsgaard søndre].
Se GN. 73 og 80. Jfr. Mehlum S. 296: «Gaarden kaldtes oprindelig
Deveggerudningen, fordi den hørte til Gaarden Devegge; siden kaldtes den
Søndre Haavarsgaard, og i den sidste Tid kaldes den Rudningen.»
[85. Nes Eksercerplads].
86. Ilaraldset. Udt. hdrrcdsdét. — Harelßeet 1657.
Haraldset 1723.
Af Mandsnavnet Haraldr (PnSt. S. 115 f).
86,21. Smylilien. Udt. smý’Ulíe.
Af Plantenavnet smele, smile «aira flexuosa», her udtalt swýli. Sml.
Smylistølen i Gol GN. 15, 9, Smylisaas i Hiterdal GN. 74, 1 o. fl. Efter Strøm
S. 88 holdtes Planten for det ypperligste af alle Fodermidler.
86.37. Dølepladsen. Udt. døleplassen.
Samme Navn i Skoger GN. 79,24. Navne som Dølpladsen, Dølstuen,
Dølgaarden skriver sig som Regel derfra, at en Dol (Mand fra et større eller
et høitliggende Dalføre) har været bosat paa Stedet. At udgaa er fra Ordets
Anvendelse som Tilnavn. Samme Oprindelse har mange Navne paa Døle-,
saaledes Dølehuset i Hemsedal GN. 62, 5. Derimod kan Dølehaugen i Modum
GN. 69,10 indeholde Elvenavnet Døla,
86.38. Fekjene. Udt. feJçadn.
Bestemt Form af fitjar, Flt. af fit f. «frodig Græsmark, særlig ved
Vandløb» (Indl. S. 49). Sæteren ligger ved en Elv (Fekjaaaen). Jfr. Hole
GN. 18.
87. Paaverud. Udt. på"vem. — Paaverud 1657. Poverud
1723.
Navnet Andes ogsaa i Asker GN. 91; sml. Paavestad i Høland GN. 136,
Pavelund i Rollag GN. 57,8. Af páfi «Pave», brugt som Mandstilnavn
(se K. Rygh S. 48 og RB. S. 411. 474.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
