Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3.
GOL HERRED.
Herredets og Sognets Navn: Gol, udt. gol.
Ældre Navneformer: i Gord DN. II 86, 1309. V 52, c. 1310.
I 468, 1416. [j Gord DN. XVI 87, 1424 (?)]. ecclesia de Gord
PN. 24. Gersokn (!) AB. 107. Gardda, Garda k„ s. DN. V 708,
1499. Gaarde s. DN. IV 796, 1524. [Goull k. JN. 351].
GoriS betegnes i Indl. S. 51 som et uforklaret Navn. Identisk er
G o r d li DN. XVI S. 66, 1413 i Helsingland. Rimeligvis har Gorö
oprindelig betegnet den tætbebyggede Grænd omkring Gols Kirke (Golsreppen, GN.
22—35). Her synes den i NRJ. IV 577, 1542 nævnte Gaard Litle Gord at
have ligget. Ligesom den sammesteds beliggende Gaard Golberg (GN. 25)
synes ogsaa Navnet Gol at henvise til Elvenavnet G o r ð (Sideform G a r Ö a),
egentlig «den indhegnende, Grenseelven» (beslegtet med garðr m.
Indhegning»): se NE. S. 64 f. samt Norderhov GN. 66 (Garhammer) og Nes GN. 47
(Garnaas). Rimeligvis har da Hemsil i sit nedre Lob været kaldt G o r ð.
Gols Kirke havde i den katholske Tid egen Præst (se DN. II 86, V
54). Den blev Hovedkirke ved Resi. "/12 1836, da Gol fraskiltes Nes. hvis
Annex det tidligere var. Gol gamle Stavekirke laa ved Kjernbal og skriver
sig fra omkr. 1200; den er nu flyttet til Bygdø ved Kristiania. Den nye
Kirke staar paa en Bakke ved Eisgaard; den er af Tommer og opført 1882.
Gaardenes Navne: 1. Li søndre. Udt. li. — Lie 1578. Lij
1604.V2,7±. Liidt 1593. Lj 1657 (3 Gaarde). Sondre Lie 1723 (2
Gaarde, hver med 2 Opsiddere).
L i ð (H 1 i ð) f., Li. Ligaardene ligger høit over Dalen.
1, 10. Kosene. Udt. Msidn.
K Q s f., Dynge, i Folkespr. særlig om Dynge af omhugne Buske og Trær.
Efter Essendrop, Beskriv, over Lier S. 163 f. forstaaes herved et Engstykke,
som ryddiggjøres ved, at alt Vedfang lægges i DyDger og opbrændes,
hvorefter den saaledes gjødede Mark tilsaaes; efter saaledes at have fungeret som
Aker i et Aar, bliver Stykket igjen Eng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
