Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. GOL
105
1,14. Ommundsli. Udt. ø’mmunnsli.
Nyt Navn, sms. med Mandsnavnet Oinmund, oldn. Qgmundr (PnSt.
S. 284).
1,18. Steingrimsli. Udt. steingrimsli.
Af Mandsnavnet Steingrimr (PnSt. S. 233), der endnu bruges i
Hallingdal og Buskerud Fogderi.
[1,21. Granngaarden. Udl. granngalen}.
Skrives alm. og rettest Grangaarden: her var tidligere tæt Granli.
Derimod er Granngaard i N. Land GN. 122 Grannagarðr, Nabogaarden, at
gr an ni m. «Nabo».
1, 23. Uthallen. Udt. utkalle (Dat. -hallen) [opgivet -hall’n].
Jfr. Nes GN. 95,9. Egentlig: det udoverheldende Sted. Bruget ligger
overmaade bråt høit oppe under vilde Fjeldet.
[1,35. Yeikulvolden].
Er en Hjemsæter paa Sydsiden af Veikulnatten, en høi Fjeldnat med
Varde. I Nærheden ligger det bugtede Veikultjern. Første Led hører
vistnok til vikja «vige tilside» og har muligens betegnet «bugtet». Maaske
er beslegtet svensk Sjønavn Veckeln (af udpræget Bueform) og andre af
Hell-quist, Sjönamn S. 696 f. omhandlede Navne. Ligesaa horer vistnok hid Veikle
i N. Fron GN. 138 ved Elven Veikla (uforklaret i Bd. IV, 1, S. 114) og Veikle
paa Orlandet.
[1,39. Trælupreinmen].
Jfr. Mehlum S. 322: Trælup «Bruget, der er trællet op til Aker ved
tungt Arbeide.» Imperativnavn. Er nu udlagt.
2. Li mellem. — Mellumlie 1723.
2,1. Yiljelmsli. Udt. villjølmsli.
Af Mandsnavnet V il hj alm r, der fra 12te Aarh. a f brugtes almindelig
i Norge (PnSt. S. 283).
2, 2. Bergene. Udt. bä’rji (Dat. b&rgö).
[2,3. Trolset].
Vel af «Trold>: Bruget ligger efter Meblum S. 322 paa en svimlende
Høide langt fra Folk.
3. Li nordre. — Nordre Lie 1723.
3,4. Gladhus. Udt. glä’hüs.
Ogsaa Navn paa GN. 48,24; sml. Glahus i Hollen. Glad- som første
Led forekommer i Stedsnavne særlig, hvor andet Led betegner en Høide:
Gla-bak (Sigdal, ifølge Postadressebogen), Glaberg (Modum GN. 26, 7), Gladbak,
Gladbakke, Gladhaug (f. Ex. i Nes efter DK.), Glakollen. Her foreligger
utvilsomt Subst, glad = solglad (solarglad) u., Solnedgang (sml. glada, gaa
ned, om Solen), saaledes at den egentlige Betydning bliver: Høide, bag
hvilken man fra et bestemt Sted (hvor Navnet maa antages givet) ser Solen gaa
ned. Sml. det ensbetydende Solbjørg (se Hole GN. 73) og Solset (se Nore
GN. 140, 5) samt de med Non, Dugur etc. sms. Stedsnavne (se Flaa GN. 23,4).
Paa samme Vis forklares naturlig Navnet Gladeim N. Aurdal GN. 12, samme
Navn som Glaim i Kollag GN. 19; sml. oldn. G la ð (a) heim r om en af de
himmelske Gudeboliger. Ligesaa Gladsøen i Flatanger (Gladzøy 1460),
Glas-øen i Edø, Glasrud i Krodsherred GN. 193 og de øvrige i PnSt. nævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
